Det er, som de nynnede sange,
der aldrig sig ret vilde føie,
nu kommer med latter i øie,
som barn over sollyse vange,
som barn over sollyse vange.

Det er, som i myldrende skarer
de nynnede sangene kommer
og hilser, med dryssende blommer
og jubler og videre farer.

Med ved du, hvo vakte, min pige,
den yrende leg i min tanke?
Det er dig, du er solen, du ranke,
du er sol i mit sangfulde rige.