Hvad tændes paa Wartburgs Tinde et Lys i den dunkle Nat?
Hvem holder saa sent der inde sin ensomme Nattevagt?
Vidste du Borg, hvem din Vægter er,
vidste du Borg, hvor din Dag er nær,
ud mod det rødmende Mogenskjær,
sang du med Vaarens Vinde.

Derinde bag Cellens Stene der vaager dit morgenbud;
der brydes en Mand alene, der brydes en Mand med Gud.
Vidste du Borg, hvor hans Bønner steg,
vidste du Borg, hvor hans Hjerte skreg,
vist i den gryende Dæmring bleg
skjalv dine gamle Stene.

Redet saa lystig smutter den Lærke til Sang og Spil.
Da smiler han lyst og slutter og lukker sin Bibel til.
Glæde dig Gud, du gamle Borg,
Dagen er oppe og sluk din Sorg.
Herren vor Gud saa fast en Borg
sendte dig Martin Luther.