At hvile hodet ved din barm
og aandedrættets rytme følge
det er at vugges af en varm,
en lys, en rosenfarvet bølge.

Jeg synker i den vove sødt,
i bølgedalen dypt jeg farer;
jeg løftes paa dens rosenrødt,
og rytmen evig varer.

Jeg bæres uden stans afsted
snart høit og frit snart dypt begravet;
men o! der er en ro derved,
som aandes kun af Havet.