by Adam Gottlob Oehlenschläger (1779 - 1850)
Language: Danish (Dansk)
Naar Odin vinker,
Naar Sværdet blinker,
Er Helten glad:
I røde Strømme,
I Liig som svømme,
I Birtingsbad,
Paa Lynets Vinger
Han iler kold,
Naar Skøgul svinger
Sit røde Skiold.
Hans Vaaben runge;
Den blanke Tunge
Han svinger stærk.
Til Valhal rider,
Naar Sværdet bider
I Pandsersærk,
Den raske Kæmper,
Hvis Mandemod
Ei Skrækken dæmper,
Blandt Liig og Blod.
Paa Markens Flade,
I hærdet Plade,
Med Kobborhielm,
Som Blodgudinden,
Hen giennem Vinden
Den smalle Elm,
Med Staal og Spidse,
Han kaster let,
For frem at ridse
Den røde Tvet.
Odin med Flammer,
Thor med ... Hammer,
Med Kølle Tyr,
Og Kampens Piger
Til Jorden stiger,
Naar Vaaben gny'r,
Naar Luren tuder,
Som hungrig Biørn,
Da lokkes Guder
Til Kampens Børn.
Hvad er vel Livet?
Et Pust i Sivet,
Som synker ned.
Et Spil af Kræfter,
Som higer efter
En Evighed.
Til Evigheden,
Saa morgenrød,
Gaar Vei, herneden,
Kun giennem Død.
Blandt Miød og Piger,
Du danske Kriger!
Blandt Blod og Liig,
Du rask dig svinge,
Til Skøguls Vinge
Bortvifter dig.
Med Sværd fra Belte,
Med Egekrands,
Det sømmer Helte
Den sidste Dands.
Note: there are also some minor spelling variations in the score: "Liig" (above) -> "Lig" (score), "giennem" -> "gjennem", "Tet" -> "Tæt", etc.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
Composition:
- Set to music by Carl Nielsen (1865 - 1931), no title, FS. 70 no. 7, published 1915 [ voice and piano ], from En Snes danske Viser (1915), no. 7, Leipzig & København, Wilhelm Hansen
Text Authorship:
- by Adam Gottlob Oehlenschläger (1779 - 1850), "Biarke-Maal"
Go to the general single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
This text was added to the website: 2011-05-10
Line count: 60
Word count: 181