Når Sangfugl drager fra Lunden, 
da blinker Høst i Stunden, 
da gyldne Bladene drysse 
som Smil, der Tårer kysse.
Lille Karine, lille Karine, 
Af sked Du rækker med Hænderne dine 
Tårer og blinke 
hos Venner, der vinke.

Ja, om vi det ikke vidste, 
at Fuglen vil Mage finde, 
vi skulde den overliste 
og vel med Sange binde.
Yndige Brud og søde ste Frue, 
Sangfugl i Røsten, i blikket en Due 
hil Dig til Gangen, 
helst holdt vi Dig fangen. 

Men der hvor fuglen kommer, 
der er jo Lyst og Sommer, 
i Havn Du flyver, i steden 
for sydtil i Kjærligheden.
Lille Karine, lille Karine, 
strø vi da Ønsker for Fjedene dine,
Stykke for Stykke
med Hilsen og Lykke!