Sov min Søn, o slumre sødt!
Endnu gaar din Vugge blødt,
Ak, skjøndt Hun, dig Livet gav,
Ligger i den kolde Grav.

Kan ej vaage ved din Blund,
Kysser ej din Rosenmund,
Fanger ej dit første Smil -
Fik ved dig kun Dødens Pil.

Sov min Søn, dog blidelig -
Fader sidder end hos dig,
Vugger dig med uvant Fod,
Skjærmer dig med Liv og Blod.

Ensomt er det om ham nu,
Livet ham en Kval og Gru -
Sorgens helle tunge Last
Bærer han for dig dog fast.

Aldrig skal din Morgen lyst
Mørknes af hans tunge Dyst, -
Aldrig skal dit glade Blik
Se hans bittre Taaredrik.

Sov min Glut, en Slummer sød!
Trives vel, du Liv af Død!
Fader har jo ene dig -
Ak, saa er han endnu rig.

Føler end din Moder nær
I dit milde Uskyldsskjær. -
Er det hende, som du ser
Naar du sødt i Søvne ler?

Fader selv kan Intet se,
Intet uden Dødens Ve -
Kun din spæde Haand igjen
Hjælper ham udover den.

Sov min Søn, o slumre sødt!
Endnu gaar din Vugge blødt,
Ak, skjøndt Hun, dig Livet gav,
Ligger i den kolde Grav.