Bag ved de høje bjerge, 
Der ligger den dybe søe;
I søen står der et guldslot, 
i guldslottet findes et kammer, 
  dér hviler Kut-Alkulub!
Hun er den fagreste pige, 
som solens øjne har set;
en troldmand har bygget det guldslot, 
og lejet til hende redt.

Bag ved de høje bjerge, 
der gemtes Kut-Alkulub;
hun vogtes som perlen i kapsel, 
som sværdet i stridsmands skede, 
som liget i jordens skød!
Hun drikker af slebne skåler 
den vin i langlige drag:
da føler hun hjertet vågne, 
det bløder ved sine slag.
Og er jeg som en perle gemt i den dybe søe,
Kut-Alkulub! Kut-Alkulub! langt heller døden dø!