Jeg vil opsøge dig, du gamle Nat !
   Jeg vil mig hvile i din Mørkheds Hule.
Af Gang min Fod er træt ; min Sjæl er mat ; 
   Dybt i dit Skjød jeg vil mit Aasyn skjule.

For dig kun jeg oplade vil min Mund ;
   Til dig kun vil min Sjæl sin Røst udsende :
Siig, Nat ! siig, drømmer du om Morgenstund ? 
   Siig, drømmer du om Dage uden Ende.

Forkynd ⎯ hvis Lyd af Røst din Taushed brød ⎯
Bebud ⎯ hvis Stemmer i din Afgrund løde ⎯
Hvormange Dage slumre i dit Skjød ? 
   Hvormange Dages Nætter skal du føde ?

Svar ! venter end Aarhundreder paa Liv ? 
   Skal end Aartusinder af dem udvælde ?
⎯ Ak, først naar Herren trættes ved sit : 
Bliv ! Skal dette Hoved sig til Hvile helde.