Cendrée og lille, 
Frisk og fin 
Som nys udsprungne Blade,
Med Øjne milde,
Let Carmin 
Paa Kindens hvalte Flade. 

I Haaret Roser,
Gyldent Tant 
Om Hals og hvide Arme,
I Barm Mimoser,
Dragtens Kant 
Med Dun af Svanebarme.

Og selve Roben: 
Formen ny, 
Et Stof med Striber blanke,
Som støbt foroven,
Men en Sky 
Fra Bæltets gyldne Skranke. 

I dybe Tanker --
Saadan staar 
Hun lænet op mod Karmen,
Og Hjærtet banker,
Pulsen slaar,
Uroligt bølger Barmen.

Og Vinden hviner,
Regn og Slud 
Slaar haardt mod dugget Rude.
Med spændte Miner
Ser hun ud. 
Hvad søger hun derude? 

«Ak! de charmante 
Blomster vist 
Vil visne, før jeg danser.
Der er den, Tante, 
Hør! Jo vist --
Jo, det er her, den standser.»