Syg har jeg været saa længe,
syg paa mit legem og syg paa mit sind,
at nu er det rigtig som solens skin
spiller paa nypspundne strenge,
nu gynger Modet, og nu er det atter,
som jeg kan svinge mig høit paa en Latter,
Latteren, den er just frihedens Gave,
Latterens Liv over Fædrens Grave:
Frihedens Kongebørn, kom lad os le,
saa vil der nok blive Vaar, skal se,
bede med pokkeren,
bande med Klokkeren,
lyse med solen og skyes med Sorgen,
hilsen den skinnende Glæde Godmorgen !