En Skjære paa Gjære i Hvidt og i Sort,
som svanset og danset, og husj! fløi hun bort til Kirsebærtræet.
I Svingen hun Vingen mod Grenene strøg
og smeldret og gneldret saa Blomsterne føg af Kirsebærtræet.
„Forresten her næstenjo staseligt er,”
Hun skratter: „Kom Fatter! saa bygger viher i Kirsebærtræet!”
Han skaggret og flaggret og Stjerten stod stiv,
tog Svingen slog Vingen omkring hendes Liv, i Kirsebærtræet.
Hun ventet, han hentet blot sølete Mos.
Hun smeldte, han skjældte, de kag og slos, i Kirsebærtræet.
Hung hakket, han takket, han Vingerne strøg,
hun deiset, han seiset, saa Fjærene føg, i Kirsebærtræet.