Helleliden aksler sin Kofte graa
hun vil sig af Gaarde drage:
Hun haster saa haardt over Borge-Bro --
Og ser sig kun lidet tilbage.
	Nu løves mit håb i Lunde.

Hvi skal jeg tjene for Terne-løn
og Linned og Sindel sømme?
Det Naadsens brød bliver Sten i Mund
og tunge bliver Nattens Drømme.

Min Ridder er gangen i Elver-Dans
bag skove og dybe Dale,
men jeg vil gaa til den Elvermøs Høj
og fange min Elsker i Tale.

Jeg banker på med min røde Haand,
den bløder af Tornenes Flænge:
Stat op, Hr. Ridder, og lad mig ind,
I dvæled i Højen for længe!

Jeg drager en Tråd af min hvide Særk
og syer mig fast til Jer Side,
saa tager jeg saks og den blanke Kniv
de skal paa den Elvermø bide.

Stat op, Hr. Ridder, det lider mod Dag,
den Hane gol over Vænge:
I sover hos Helleliden nu --
dér burde I sovet længe!
	Nu løves mit håb i Lunde.