Jeg tør ikke tale til dig,
  du tør ikke se ned på mig,
  men altid så sitter du der,

  og altid spaserer jeg her.
Imellem kan tankerne listende fare,
men ingen tør spørge, og ingen tør svare!
  Å visste du bare!

  Dengang du bestandig mig fant,
  da var du litt kostbar iblant;
  men nu, når jeg sjældnere går,
  nu ser jeg, du væntende står!
To øjne, to øjne kan flætte en snare,
men deon som vil vid're, får ta sig i vare!
  Å visste du bare!

  Ja, dersom du anede slikt,
  jeg gik her og skrev dig et digt, --
  at nætop det bølgende fløj,
  ditop du står yndig og høj!
Men ser du, den kunskap, den bør vi nok spare --
jeg længer vil fare, dig himlen bevare, --
  å visste du bare!