Danevang med grønne bred
ved den blanke vove! 
i dit skød er kærlighed,
fred i dine skove. 
Fuglen synger højt i sky
over kæmpehøje,
men i dalen smiler bly
vårviolens øje. 

Danevang! din blomsterarm
fædrene omslynged,
kærlig gløder sønnens barm,
hvor hans vugge gynged. 
I de danske fædres spor,
under egeskygger,
der hvor troskabsfuglen bor,
enigheden bygger. 

Her er sang og harpeklang,
her er fryd og gammen! 
her vi slurmre skal engang
broderlig tilsammen! 
Her vi leve skal og dø
som de fædre gæve! 
leve konge, ven og mø! 
gamle Danmark leve!