by Bernhardt Severin Ingemann (1789 - 1862)

Nu vågne alle Guds fugle små
Language: Danish (Dansk) 
Nu vågne alle Guds fugle små,
de flyve fra reden og sjunge. 
De prise Vorherre, så godt de formå:
De takke for livet og lyset med fløjtende tunge. 

Nu kvidrer svalen på kirketag,
og spurven ved menneskers huse. 
De synge: God morgen! De synge: God dag! 
De synge: Guds fred! Gud ske lov! Og i luften hensuse. 

Småfuglens sang Vorherre forstår,
han kender hver sjæl i sit rige. 
De fattiges lovsang han ikke forsmår,
han ser, hvad de målløse skabninger alle vil sige. 

Os ser du også, du kære Gud! 
du hører vor røst i din himmel. 
Når fuglene flagre af rederne ud,
du hører småbørnenes pris i din jublende vrimmel.

About the headline (FAQ)

Authorship

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive)


Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]

This text was added to the website between May 1995 and September 2003.
Line count: 16
Word count: 111