Ved Lejre græsse nu får på vold,
hvor fordum kæmperne drukke. 
På Lejre stod der et gammelt skjold,
det blev Holger Danskes vugge. 

Det gamle skjold var der lykke ved:
det var med runer indgravet,
det bar som vugge til Sjølunds bred
kong Skjold på båd over havet. 

I vuggen så jeg på bøg og eg,
de sused ved borgens rude. 
Fra marken tog de den gule neg,
den blev Holger Danskes pude. 

I vuggen hørte jeg harpers klang
og sang om kæmpernes sejre:
det var de danske skjalde, der sang
om kæmpedrotter på Lejre. 

I vuggen smelted en sang mit bryst,
lig havfruestemmer fra voven:
det var de danske jomfruers røst
fra fruersalen i skoven. 

Jeg glemmer aldrig den danske sang,
som kæmper og jomfruer synge. 
Og hver gang jeg hørte skjoldets klang,
jeg hørte min vugge gynge.