Hr. Oluf han rider så vide om land,
og til sit bryllup så byder han.
Men dansen den går så let gennem lunden.

Men alt som han kom ud i lunden så grøn,
en elverdans går der let og skøn.
Men dansen den går så let gennem lunden.

Der dansede fire, der dansede fem,
den elvermø rækker hånden frem:
Men dansen den går så let gennem lunden.

"Og hør du, hr. Oluf! træd dansen med mig,
så fagre gaver jeg giver dig!" -
Men dansen den går så let gennem lunden.

"Slet ikke jeg tør, og slet ikke jeg må,
i morgen så skal mit bryllup stå." -
Men dansen den går så let gennem lunden.

"Og vil du ikke træde i dansen med mig,
så ond en sot skal da følge dig!"
Men dansen den går så let gennem lunden.

Så slog hun ham over hans hærde så god,
så slaget gjaldt i hans hjerterod.
Men dansen den går så let gennem lunden.

"Du ride nu hjem til din fæstemø kær,
og glem nu ikke din bryllupsfærd!" -
Men dansen den går så let gennem lunden.

Det skete, før dagen blev lys udi gård:
bleg lå hr. Oluf på sorten bår.
Men dansen den går så let gennem lunden.

Hr. Oluf og hans fæstemø huld,
de to kom sammen i sorten muld.
Men dansen den går så let gennem lunden.