LiederNet logo

CONTENTS

×
  • Home | Introduction
  • Composers (20,158)
  • Text Authors (19,576)
  • Go to a Random Text
  • What’s New
  • A Small Tour
  • FAQ & Links
  • Donors
  • DONATE

UTILITIES

  • Search Everything
  • Search by Surname
  • Search by Title or First Line
  • Search by Year
  • Search by Collection

CREDITS

  • Emily Ezust
  • Contributors (1,115)
  • Contact Information
  • Bibliography

  • Copyright Statement
  • Privacy Policy

Follow us on Facebook

×

Attention! Some of this material is not in the public domain.

It is illegal to copy and distribute our copyright-protected material without permission. It is also illegal to reprint copyright texts or translations without the name of the author or translator.

To inquire about permissions and rates, contact Emily Ezust at licenses@email.lieder.example.net

If you wish to reprint translations, please make sure you include the names of the translators in your email. They are below each translation.

Note: You must use the copyright symbol © when you reprint copyright-protected material.

by Bjørnstjerne Bjørnson (1832 - 1910)
Translation © by Pierre Mathé

I dag kong Harald
Language: Norwegian (Bokmål) 
Our translations:  ENG FRE
I dag kong Harald
får give ting-fred;
ti Einar fulgte
fem hundred bønder.

Eindride, sønnen,
slår vagt om huset,
imens den gamle
går ind til kongen.

Så minnes Harald
måske, at Einar
har tvenne konger
i Norge kåret, --

og giver fred
og forlig på loven;
hans løfte var det,
og folket længes. --

Hvor sanden fyger
ned over vejen,
og støj der stiger? --
Se ud, min sko-svend!

-- Kanske blot vinden!
ti her er vejrhårdt:
den åbne fjord
og de lave fjælde.

Jeg minnes byen
ifra min barndom;
hid vinden hidser
der vrede hunde.

-- Men støj der tændes
af tusen stemmer?
og stål den farver
med kamprød flamme!

Ja, det er skjold-gny!
og se hvad sand-gov:
spyd-bølger hvælve
om Tambarskjelve!

Han er i trængsel! --
Troløse Harald:
Lig-ravnen løfter sig
af din ting-fred!

Kør frem med karmen,
jeg må til kampen;
nu sidde hjemme,
det galt jo livet!

  (på vejen.)

O bønder, berg ham!
slå kreds omkring ham;
Eindride, værg nu
din gamle fader!

Byg ham en skjold-borg
og giv ham buen,
ti døden pløjer
med Einars pile!

Og du, St. Olav,
o for din søns skyld!
giv du ham gagn-ord
i Gimles sale!

    (nærmere.)

Flokken de sprænger...
og kjæmper ej længer;
i bølger
de følger
hverandre mod elven,
hvad er der vel hændt?
Hvad spår denne skjælven?
Har lykken sig vendt? -
Hvad er det, hvi stanser
nu bøndernes skare? . . .
Med nedstukne lanser
to døde de kranser
og Harald får fare? --
Hvad trængsel der er
ved tingstuens port;
stille al hær
vender sig bort? -
Hvor er Eindride!
Sorgfulde blikke
flygter tilside,
frygter mit møde . . .
så kan jeg vide:
de to ere døde! --
-- Rum! Jeg må se:
Ja, det er dem! --
Kunde det ske? . . .
Jo, det er dem:

Falden er herligste
høvding i norden;
Norriges bedste
bue brusten.

Falden er Einar
Tambarskjelve,
sønnen ved side, -
Eindride!

Myrdet i mørke
han, som var Magnus
mer end fader,
Kong Knud den stores
kårede sønne-råd.

Falden for snigmord
skytten fra Svolder,
løven, som sprang over 
Lyrskog-heden!

Slagtet i baghold,
bøndernes høvding,
Trøndernes hæder,
Tambarskjelve!

Hvidhåret, hædret,
henslængt for hundene, --
sønnen ved side,
Eindride!

Op, op, bondemænd, han er falden;
men han, som fældte ham, lever!
Kenner I mig ikke? Bergliot,
datter af Håkon fra Hjørnungavåg! - 
Nu er jeg Tambarskjelves enke!

Jeg roper på eder, hær-bønder:
Min gamle husbond er falden.
Se, se, her er blod på hans blege hår!
eders hoveder kommer det over,
ti det bliver koldt uden hævn.

Op, op, hærmænd, eders høvding er falden,
eders ære, eders fader, eders børns glæde,
hele dalens ævertyr, hele landets helt,
her er han falden, og I skulle ikke hævne?

Myrdet i mørke, i kongens stue,
i tingstuen, lovstuen er han myrdet,
myrdet af lovens første mand,
O, lyn vil falde fra himlen på landet,
hvis det ikke luttres i hævnes lue!

Skyd langskibe fra land,
Einars ni langskibe ligger her,
lad dem bære hævnen til Harald!

O, stod han her, Håkon Ivarson,
stod han her på bakken, min frænde,
da fandt Einars bane ikke fjorden,
og eder, fejge, slap jeg bede!

O bønder, hør mig, min husbond er falden,
mine tankers højsæde i halvhundred år!
Vælted er det, og ved dets højre side
vor eneste søn, o al vor fremtid!
Tomt er der nu innen mine to arme;
Kan jeg vel mere få dem op til bøn?
Eller hvorhen skal jeg vende mig på jorden?
Går jeg bort til de fremmede steder, --
ak, så savner jeg dem, hvor vi levede sammen;
men vender jeg mig derhen,
ak, så savner jeg dem selv!

Odin i Valhal tør jeg ikke finne;
ti ham forlod jeg i min barndom.
Men den nye Gud i Gimle?
Hen tog jo alt, jeg havde!

Hævn? Hvem nævner hævn?
Kan hævn vække mine døde?
Eller dække over mig for kulden?
Finnes i den et tilstængt enkesæde,
eller trøst for en barnløs mor?

Gå med eders hævn; lad mig være!
Læg ham på karmen, ham og sønnen;
kom, vi vil følge dem hjem.
Den nye Gud i Gimle, den frygtelige, som tog alt,
lad ham også tage hævnen, ti den forstår han!
Kør langsomt, ti sådan kørte Einar altid;
og vi kommer tidsnok hjem.

Hundene ville ikke møde med glade hop,
men hyle og hænge med halen,
og gårdens hester ville spidse øren,
vrinske glade mod stalddøren,
og vente Eindrides stemme.

Men den lyder ikke længer,
ej heller Einars skridt i svalen,
som råbte, at nu måtte alle rejse sig,
for nu kom høvdingen!

De store stuer vil jeg stænge;
folkene vil jeg sende bort;
kvæg og hester vil jeg sælge,
flytte ud og leve ene.
Kør langsomt;
ti vi kommer tidsnok hjem.

About the headline (FAQ)

Text Authorship:

  • by Bjørnstjerne Bjørnson (1832 - 1910), "Bergliot (i herberget)" [author's text checked 1 time against a primary source]

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive):

  • by Edvard Grieg (1843 - 1907), "Bergliot" [sung text checked 1 time]

Settings in other languages, adaptations, or excerpts:

  • Also set in Norwegian (Bokmål), [adaptation] ; composed by Peter Arnold Heise.
      • Go to the text.

Other available translations, adaptations or excerpts, and transliterations (if applicable):

  • ENG English (Nigel Parker) , "Bergliot (at the inn)", copyright © 2010, (re)printed on this website with kind permission
  • FRE French (Français) (Pierre Mathé) , "Bergliot", copyright © 2010, (re)printed on this website with kind permission


Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]

This text was added to the website between May 1995 and September 2003.
Line count: 178
Word count: 777

Bergliot
Language: French (Français)  after the Norwegian (Bokmål) 
Aujourd'hui le roi Harald
doit tenir assemblée de paix ;
Einar a ici une force
de cinq cents paysans.

Son fils Eindride
garde la maison
tandis que le vieux
se rend chez le roi.

Peut-être Harald
se souviendra-t-il que Einar
a deux fois couronné
le roi de Norvège

et lui offrira paix
et réconciliation selon la loi :
il l'avait promis
et le peuple l'attend.

Pourquoi le sable s'envole-t-il
là-bas sur le chemin,
et quel est ce vacarme qui enfle ?
- Vas voir, mon garçon !

- Peut-être n'est-ce que le vent!
ici le climat est rude :
le fjord est ouvert
et la montagne est basse.

Je me rappelle la ville
quand j'étais enfant,
ici le vent excite
les chiens furieux.

- Mais le vacarme s'embrase-t-il
de mille voix ?
l'acier prend la couleur
rouge de la flamme du combat !

Oui, ce sont les boucliers !
et vois quel nuage de sable :
un flot de lances s'abaisse
sur Tambarskjelve !

Il a besoin de secours !
Perfide Harald :
Les corbeaux s'envolent
de ton assemblée de paix.

Avance le chariot,
je veux aller me battre :
rester maintenant chez moi,
me coûterais la vie !

(en chemin)

Ô paysans, sauvez-le !
faites cercle autour de lui :
Eindride, maintenant défends
ton vieux père !

fais-lui un rempart de ton bouclier
et donne-lui son arc,
car la mort laboure
avec les flèches d'Einar  !

Et toi, Saint Olav,
ô pour le salut de ton fils !
donne-lui ta bénédiction
depuis les salles de Gimlé.

(plus près)

La troupe est enfoncée,
il n'y a plus de combat :
par vagues,
ils se suivent
l'un après l'autre vers le fleuve.
qu'est-t-il arrivé ?
Que présage ce tremblement ?
La chance a-t-elle tourné ?
Qu'est-ce qui a arrêté
maintenant la troupe de paysans ?
Les lances abaissées
ils font cercle autour de deux cadavres
et Harald peut s'en aller ?
Quelle foule il y a
à la porte de la salle de l'assemblée ;
silencieuse toute l'armée
s'en retourne-t-elle ?
Où est Eindride !
Des regards endeuillés
fuient de côté,
craignent de me rencontrer ...
Alors je le sais déjà :
ils sont tous deux morts !
- Place ! je veux voir :
Oui, ce sont eux !
Comment fut-ce possible ? ...
Oui, ce sont eux :

Il est tombé, le plus noble
chef du Nord :
Le meilleur arc de Norvège
est brisé.

Il est tombé Einar
Tambarskjelve,
et à son côté son fils
Eindride !

Assassiné dans le noir,
lui qui pour Magnus
était plus qu'un père,
que le roi Knut le Grand
nomma conseiller de ses fils.

Tombé sous les assassins
l' archer de Svolder,
le lion qui courut
sur les landes de Lyrskog !

Abattu dans une embuscade
le chef des paysans,
la gloire du Trondelag,
Tambarskjelve,

Chenu, honoré,
jeté aux chiens,
son fils à ses côtés,
Eindride !

Debout, debout, paysans, il est tombé :
mais ceux qui l'ont abattu sont vivants !
Ne me connaissez-vous pas ? Moi, Bergliot,
fille de Håkon de Hjørnungavg !
maintenant veuve de Tambarskjelve !

J'en appelle à vous, paysans soldats :
Mon vieux mari est tombé.
Voyez, voyez le sang sur ses cheveux blancs !
Il restera sur vos têtes,
Car il restera froid sans vengeance.

Debout, debout, soldats, votre chef est tombé,
votre honneur, votre père, la joie de vos enfants,
légende de toute la vallée, héros de tout le pays,
il est tombé ici et vous ne devriez pas le venger ?

Assassiné dans le noir, dans la salle du roi,
dans la salle de l'assemblée, dans la salle des lois,
assassiné par le premier homme de loi.
Ô la foudre du ciel tombera sur terre
si cela n'est pas purifié par la flamme de la vengeance !

Poussez à la mer les grands bateaux,
Les neuf grands bateaux de Einar sont là,
faites les porter la vengeance sur Harald !

Ô si Håkon Ivarson était là,
là sur la colline, mon parent,
alors l'assassin de Einar ne trouverait pas le fjord
Et vous, lâches, veules, je ne vous demanderais rien !

Ô paysans, écoutez-moi, mon mari est tombé,
le trône de mes pensées durant un demi-siècle !
Il est renversé, et à son côté droit
notre fils unique, ô tout notre futur !
Il n'y a maintenant plus que du vide entre mes bras :
Puis-je encore bien les lever pour une prière ?
Sinon vers où puis-je me tourner sur la terre ?
Si je dois partir loin, en terre étrangère,
hélas, celle où nous vivions ensemble me manquera tant :
mais si je m'en retourne ici,
hélas, ceux-là même me manqueront tant !

Je n'oserai rencontrer Odin au Walhalla
car je l'ai abandonné dans mon enfance,
Mais le nouveau Dieu de Gimlé ?
Il a pris tout ce que j'avais !

Vengeance ? Qui parle de vengeance ?
La vengeance peut-elle réveiller mes morts ?
Ou bien m'abriter du froid ?
Trouverais-je en elle la protection de mon veuvage,
ou une consolation pour une mère sans enfant ?

C'en est assez de votre revanche, laissez-moi vivre !
Allongez-le sur le chariot, lui et son fils,
venez, accompagnons-les à la maison.
Le nouveau Dieu de Gimlé, le terrible qui a tout pris,
laissons lui aussi la revanche, il la comprend !
Allez lentement, car c'est ainsi qu'allait toujours Einar,
et nous arriverons assez tôt à la maison.

Les chiens ne nous accueilleront pas en sautant de joie,
mais hurleront, la queue baissée,
et les chevaux du château dresseront les oreilles,
henniront joyeusement à la porte de l'écurie
et attendront la voix de Eindride.

Mais elle ne se fait plus entendre,
pas plus que les pas de Einar dans le hall
qui commandaient à tous de se lever
car alors le chef arrivait !

Je fermerai les grandes salles,
je renverrai les domestiques,
je vendrai le bétail et les chevaux,
partirai et vivrai seule.
Va lentement,
car nous arriverons assez tôt à la maison.

Text Authorship:

  • Translation from Norwegian (Bokmål) to French (Français) copyright © 2010 by Pierre Mathé, (re)printed on this website with kind permission. To reprint and distribute this author's work for concert programs, CD booklets, etc., you may ask the copyright-holder(s) directly or ask us; we are authorized to grant permission on their behalf. Please provide the translator's name when contacting us.
    Contact: licenses@email.lieder.example.net

Based on:

  • a text in Norwegian (Bokmål) by Bjørnstjerne Bjørnson (1832 - 1910), "Bergliot (i herberget)"
    • Go to the text page.

 

This text was added to the website: 2010-10-26
Line count: 178
Word count: 928

Gentle Reminder

This website began in 1995 as a personal project by Emily Ezust, who has been working on it full-time without a salary since 2008. Our research has never had any government or institutional funding, so if you found the information here useful, please consider making a donation. Your help is greatly appreciated!
–Emily Ezust, Founder

Donate

We use cookies for internal analytics and to earn much-needed advertising revenue. (Did you know you can help support us by turning off ad-blockers?) To learn more, see our Privacy Policy. To learn how to opt out of cookies, please visit this site.

I acknowledge the use of cookies

Contact
Copyright
Privacy

Copyright © 2025 The LiederNet Archive

Site redesign by Shawn Thuris