Glenten styrter fre Fjeldets Kam
med Solskin over i sin røde Ham.
Som Ild er Vingen, dens Næb som Rav,
saa sejler den over det salte Hav.
Smaafisk plasker med Finnen fro,
saa frit gennem Bølgen han glider --
Glenten kroger sin skarpe Klo
og planter de i hans Sider.

En skal lege og skal slaa,
de store fugle æde de smaa.
Glenten spiler sin Ham paany,
saa sejler han hen over Kirkeby.
Dueriken i Bejlerrus
gaar rundt og rundt om sin Frue --
Glenten kommer med Brask og Brus,
som Enke sidder Frue Due.

En skal kurre og en skal slaa,
de store Fugle æde de smaa.
Glenten spiler sin Ham igen,
saa sejler han stolt over Heden hen.
Lærken kimer til Solnedgang,
saa langvejs klingr dens Trille --
Glenten møder til Aftensang
og brat blev Sangeren stille.

En skal kvidre og en skal slaa,
de store Fugle æde de smaa.
Glenten lystrer sin egen Lov,
den skrev han efter sit sinds Behov.
Smaafisk, Lærke og Duerik
fik hver sin Lod og sin Vane.
Glentenhannen har Glenteskik
og Sejren følger hans Bane.