Jeg beder Dig [ikke]1 om Rosen paa Dit [Bryst]2, ej heller om en Lok af Dit Haar; thi Rosen vil falme som Blomsterne i Høst, og Lokkernes Glansspil forgaar. Jeg ønsker ei heller den perletunge Snor, der snor sig som en Snog om Din Haand; thi vilde Du mig fængsle, Du kjendte vel de Ord, [der]3 bandt mig med stærkere Baand. Nei, skænk mig en Tanke, naar Dagen bryder frem, et stille Suk i Skumringens Fred, en taareblank Perle, ifald jeg skifter Hjem Og sænkes under Havbølgen ned. Thi Tanker og Taarer er Evighedens Guld, en Sjælerigdom, Herren os gav; og aldrig kan de falme og lægges under Muld, men spire som Blomster fra vor Grav.
Tre Sange , opus 1
by Agathe Ursula Backer-Grøndahl (1847 - 1907)
1. En Bøn  [sung text checked 1 time]
Language: Danish (Dansk)
Authorship:
- by Vilhelm Bergsøe (1835 - 1911), no title, appears in Fra Piazza del Popolo, Part 2, Chapter 7, first published 1866
See other settings of this text.
View original text (without footnotes)1 Sjögren: "ej"
2 Sjögren: "brøst"; further changes may exist not noted.
3 Backer-Grøndahl: "som"
Researcher for this page: Leif Møller
2. Gud give, jeg var et Barn igjen  [sung text checked 1 time]
Language: Danish (Dansk)
Gud give, jeg var et Barn igjen Og laa i min Vugge paa Ny, Og atter legede Timerne hen Med Engle høit under Sky! Gud give, jeg hørte min Moders Røst Ved Vuggen i Nattens Stund, Og at hun lagde mig til sit Bryst Og kyssed [igjen]1 min Mund! Gud give, jeg havde med hende fulgt Til Gravens og Fredens Hjem, Da laa ei hin bitre Smerte dulgt Dybt i mit Hjertes Gjem! Da var det ei furet af Synd og Gru, Af Sorg og Anger og Nød. Gud give, jeg var et Barn [endnu]2, Men helst, at jeg aldrig var født!
Authorship:
- by Vilhelm Bergsøe (1835 - 1911), "Gud give, jeg var et Barn igjen"
Go to the single-text view
View original text (without footnotes)1 Backer-Grøndahl: "mig paa"
2 Backer-Grøndahl: "igjen"
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
3. Til mit hjertes dronning  [sung text checked 1 time]
Language: Danish (Dansk)
Skal vi vandre en Stund
I den dæmrende Lund,
[Mens]1 Fuldmaanen hist holder Vagt,
Jeg vil hviske, min Skat,
I den kjølige Nat,
Hvad jeg aldrig ved Dagen fik sagt.
Jeg ved Stjernenes Skjær,
Skal betro Dig en Hær
Af Tanker, som aldrig fik Ord,
Imens Nathimlens Glands,
Som en [straalende]2 Krands,
Om din luftige Skjønhed sig snor.
Og naar Maanen fra Sky
Over Marker og By
Udgyder sin sølverne Flod,
Vil mig fængsle dens Skin
Paa din Pande, din Kind,
Vil jeg knæle iløn ved din Fod.
[ ... ]
Lad os sværme en Stund
Da ved Sø og i Lund,
[Mens]1 Fuldmaanen hist holder Vagt!
Jeg vil hviske, min Skat!
I den kølige Nat,
Hvad jeg aldrig ved Dagen fik sagt.
Authorship:
- by Christian Preezmann (1822 - 1893), as Caralis, "Til mit Hjertes Dronning", appears in Hundrede Digte ved Caralis, first published 1867
Based on:
- a text in English possibly by Percy Bysshe Shelley (1792 - 1822) and possibly by James Augustus St. John (1795 - 1875)
See other settings of this text.
Available translations, adaptations or excerpts, and transliterations (if applicable):
- DUT Dutch (Nederlands) (Joost van der Linden) , "Aan de koningin van mijn hart", copyright © 2022, (re)printed on this website with kind permission
Confirmed with Hundrede Digte ved Caralis, Chr. Steen & Søns Forlag, Kbh., 2. opl., 1867, pp. 163–164.
1 Backer-Grøndahl: "Medens"2 Backer-Grøndahl: "sølverne"
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]