Tre Sange , opus 2

Nu tak for alt, ifra vi var små
og legte sammen i skog og lage'.
Jeg tænkte, legen den skulde gå
op i de grånende dage.

 ... 

Jeg sad og vented så mangen kvæld 
og så did bort under granehejen; 
men skygge gjorde det mørke fjæld, 
og du, du fant ikke vejen.

 ... 

-- Men godt, så ved jeg dog, hvem det var,
som lagde gårdene mod hverandre
og vej for synet i skogen skar
og gav det lov til at vandre.

Ved det mægtige Hav, hvor kysten er steil,
Er Verden lukt ude, er Verden lukt ude,
Der ser Du i Speil dit Tankeliv
Der ser Du i Speil dit Tankeliv

Af Havet kan stige et Længselens Rige,
Af Havet kan stige et Længselens Rige,
Ved Aandens tryllende Bliv
Ved Aandens tryllende Bliv

Mens Bølgerne trille og nynne dertil
Kan Du vugges og bæres, vugges og bæres,
Vugges og bæres i Tankens Baad
Vugges og bæres i Tankens Baad

Langt fra de tunge Døgntummelens Gange,
langt fra de tunge Døgntummelens Gange
Med all deres Latter, med all deres Graad

Ved det mægtige Hav, hvor Kysten er steil
Er verden lukt ude, er verden lukt ude
der ser Du i Speil dit Tankeliv,
der ser Du i Speil dit Tankeliv.

Af Havet kan stige et Længselens Rige,
Af Havet kan stige et Længselens Rige,
Ved Aandens tryllende Bliv
Ved Aandens tryllende Bliv.