Aladdin - Scenemusik for Soli, Kor og Orkester

Song Cycle by Carl Nielsen (1865 - 1931)

Word count: 485

1. Aladdins Vuggevise [sung text not yet checked]

Visselulle, nu barnlil!
Sov nu sødt og sov nu længe!
Skønt din vugge stander stil,
uden dun og uden gænge.

Hører du den dumpe storm
sukke ved hvad jeg forliste?
Mærker du den sultne orm
pikke på din fyrrekiste?

Sov, barnlille! ved min sang
intet skal din glæde mangle.
Hører du den muntre klang,
hist i tårnet af din rangle?

Nattergalen nærmer sig.
Fryder dig dens blide klukke?
Du har ofte vugget mig,
nu skal jeg dig atter vugge!

Hvis dit hjerte ej er sten
mærk, min idræt, moder kære!
Her af denne hyldegren
[Vil]1 jeg dig en fløjte skære.

Ved dens toner fryd dit sind!
Hvor den klager svagt og ene,
som en vildsom nattevind
i de våde vintergrene.

Ak! nu må jeg fra dig gå
der er koldt i dine arme,
og jeg ejer ingen vrå,
hvor jeg mig igen kan varme.

Visselulle da, barnlil!
Sov nu sødt og sov nu længe!
skønt din vugger stander stil,
uden dun og uden gænge.

Authorship

See other settings of this text.

View original text (without footnotes)
1 Heise: "skal"

Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]

2. Gulnares Sang [sung text not yet checked]

    Aften, under Solens Nedgang. Gulnare sidder
    ved det aabne Vindve med sin Cithar og synger:

Cithar! lad min Bøn dig røre.
    Høre lad din hulde Stemme!
    Glemme skal jeg da min Kummer,
    Sødt i Slummer skal du dysse
    Al min Frygt, og Øret kysse
    Med din hulde Strengeklang.
    See den blide Aftenrødme!
    Sødme dufter Rosens Blade.
    Glade Bølge Maanen føder.
    Hvor den møder paa sin Bue!
    For, i Nattens fromme Lue,
    Taus at høre Elskovs Sang.
 
Tolk min Elskov, høi og herlig,
    Kierlig skal min Stemme følge.
    Dølge skal den ey min Flamme.
    Skiønt kun stamme kan min Læbe,
    Elskte Cithar, lad os stræbe,
    Begge paa forskiellig Viis.
    Medens Aften-Purpurstunden
    Lunden smilende forgylder,
    Fylder Sang de dunkle Kroner,
    Toner Nattergalens Vise.
    O saa priis! saa lad os prise,
    Hvad der kræver Alles Priis.
 
        Men hvilken underlig
        Ahnelse ængster mig?
        Storm! ha hvi brummer du?
        Sang! hvi forstummer du?
 
        Himmel! har Tigrens Kloe
        Myrdet min Lyst og Roe?
        Stødt ham i Skoven ned?
        Grumme Forvovenhed!
 
        Angest! hvi ulmer du?
        Hierte! hvi svulmer du?
        Glæde! hvi svinder du?
        Taare! hvi rinder du? --

Authorship

Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]

3. Fatimes Sang [sung text not yet checked]

    Hun ligger paa sit Leie af sammenflættede Siv
    i sine Klæder med foldede Hænder og synger:
	 
Alt opreist Maanen staaer
    Bag sorte Skove,
Og Nattergalen slaaer
    For Gud at love.
Dens Toner smelte blødt
    Og tone længe,
Og Bækken griber sødt
    I sine Strenge.
	 
Midt i den friske Skov
    Een Blomst kun visner,
Snart er den Dødens Rov,
    Dens Hierte isner;
Men lad kun Blomsten døe!
    En bedre springer
Snart af det faldne Frøe,
    Paa Æthervinger.
	 
O Nat! snart vil maaskee
    Din hulde Maane
Mit blege Ansigt see
    I Døden blaane,
Lad den da smile smuk
    Paa mig i Nøden,
Og mød mit sidste Suk
    Med Morgenrøden!
	 
O Israfil! saa kom
    Med Dødens Blikke!
Bring mig for Allahs Dom!
    Jeg skielver ikke.
Velsignet er hans Navn,
    Han huldt forlader.
Knug mig kun i sin Favn!
    Han er min Fader. 

Authorship

See other settings of this text.

Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]