Jeg sadled min Hest en Morgenstund
Med Sommersolen den klare;
Saa red jeg hen til den grønne Lund
At bede den vildene Hare.

Den vilde Hare med Hjort og Raa
Jeg vilde i Lunden jage,
Og glemme det, mig paa Sinde laa
Alt siden Uger og Dage.

Men Hjort og Raa havde hendes Gang,
Og Hinden havde hendes Øie,
Og den liden Fugl havde hendes Sang,
som kunde mit Hjerte bøie.

Og Rosens Kind havde hendes Lød
Og Bækken hendes sagte Tale
Og Skovens Vind hendes Hvisken blød,
Som mit Hjerte har lagt udi Dvale.

Jeg red mig fra Skoven, alt som jeg kom;
Smaafuglene sunge paa Grene;
Det var, som spurgte de alle om,
Hvi monne jeg ride saa ene.