by Christian Winther (1796 - 1876)
Violinspilleren ved kilden Matches original text
Language: Danish (Dansk)
Saa maaneklar og stille Laae Natten over Eng; Jeg satte mig ved Kilde, Og stemte der min Stræng; I Skovens Skjød Dens Tone lød Og vakte Hjorten vilde, Som laae paa Blomsterseng. Du Skovens lette Dandser Med ranke Hals og Been, Stryg Duggen af dit Pandser, lil over Busk og Steen! O, spring afsted, Tag Budskab med Til hende, som sig krandser Med Skjønheds Rosengreen. Du lille Fisk, som sover Paa Kildens klare Bund, Stig op i dine Vover, Vaagn op nu af dit Blund, Og svøm afsted, Tag Budskab med Og slig, hvad jeg ei vover At sige med min Mund. Du spæde Fugl, du smukke, Som ligger luunt og blødt Høit i din lille Vugge, Og sover tæt og sødt; Vaagn op, og stræk Din Vinge kjæk, -- Snart har ved mine Sukke Mit Hjerte sig forblødt. Du Muus, som trygt kan bygge Dybt under Egens Rod, Kom frem i Nattens Skygge Alt paa din spæde Fod! O, løb afsted, Tag Budskab med, Og for mit Hjertes Lykke Vov selv dit unge Blod. Forlad de dunkle Gange, Du blanke, sorte Snog, Og lyt til mine Sange, -- Du er jo snild og klog; Kryb snel og svai Paa Hendes Vei, Som aner ei, hvor bange For hende Hjertet slog. Du lette Sky, du hvide, Som paa det stille Blaae Saa sagtelig mon skride Med Maanens Sølvbrærn paa: O, iil, fortæl, At her i Qvæld Du saae min Taare glide Som dine Perler smaa! Og ved min Fedels Tone Hiint hemmelige Ord, Som skal min Qval forsone, Med Suk jeg dem betroer; Og Musen løb, Og Snogen krøb Og over Egens Krone Guldvinget Fuglen foer. Den Fisk i blanke Vrimmel, Den Hjort blandt sine Lam, Den Sky paa Nattens Himmel Mit stærke Ord fornam; Og Hjorten sprang, Og Skyen svang Sig bort, og fra sin Stimmel Den Skjælbedækte svam. Der sad jeg, taus, alene, -- Jeg hørte Hjertets Slag; Bag fjerne Fjeldes Stene Sank Maanen bleg og svag; Og, som den veg, Frem Solen steg, Og fra de grønne Grene Mig vinked Haabets Flag.
Composition:
- Set to music by Peter Arnold Heise (1830 - 1879), "Violinspilleren ved kilden", published 1857 [ voice and piano ], from En Sangkreds : 6 Sange, no. 1
Text Authorship:
- by Christian Winther (1796 - 1876), "Violinspilleren ved Kilden"
See other settings of this text.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
This text was added to the website: 2011-05-06
Line count: 80
Word count: 342