Der gynger en Båd på Bølge, 
og der er kun én ombord,
Men det er den fagreste Pigelil 
på hele den fagre Jord.
Men Slangen, den slår sine Bugter.

Lyse så er hendes Lokker 
som agrenes gyldne Strå,
Klare så er hendes Øjne
Og milde som Himmelens Blå.
Men Slangen, den slår sine Bugter.

Rød som den blussende Rose
så er hendes runde Kind,
Ren som den rislende Kilde
er hendes Tanke og Sind,
Men Slangen, den slår sine Bugter.

Og hendes Latter den er som Fuglens
Kvidren ved Morgengry
Og hendes Smil som den glade Sol,
der bryder igennem Sky.
Men Slangen, den slår sine Bugter.

Ja hun er den herligste Pigelil
på hele den herlige Jord
Og hun får såvist ikke længe Lov
at være ene ombord.
For Slangen den slår sine Bugter.