Aftenen kommer, Solen staar rød;
Farvende Straaler i Rummet henskylle
Lyslængsel'ns Glands i uendelig Fylde; --
Fjeldet forklares som Aasyn i Død.
Kuplerne gløder, men længere borte
Taagen langs Markernes blaalige Sorte
Vugger opover som Glemselen før:
Over hin Dal dækker tusind Aars Slør.
Aft'nen, hvor rød og varm,
Blusser af Folkelarm,
Glødende Hornmusik,
Blomster og brune Blik. --
 ... 

 ... 
Tankerne stræber i Farver og Toner
Trofast mod det, som forsoner.

 ... 

Stille det bliver, end dunklere blaa,
Himmelen vaager og venter; -- opunder
Fortid, som drømmer, og Fremtid, som stunder,
Usikre Blus i det rugende Graa!
Men de vil samle sig! Roma fremstige
Lystændt en Nat for Italiens Rige:
Klokkerne kime, Kanonerne slaa,
Minderne flamme paa Fremtidens Blaa!  --
Yndigt om Haab og Tro
Op mod Nygifte to,
Jubler en Sanger til
Cither og Fløjtespil.
Stærkere Længsler faar barnesød Hvile; --
Mindre tør vaagne og smile.