Aftenen kommer, Solen staar rød;
Farvende Straaler i Rummet henskylle
Lyslængsel'ns Glands i uendelig Fylde; --
Fjeldet forklares som Aasyn i Død.
Kuplerne gløder, men længere borte
Taagen langs Markernes blaalige Sorte
Vugger opover som Glemselen før:
Over hin Dal dækker tusind Aars Slør.
Aft'nen, hvor rød og varm,
Blusser af Folkelarm,
Glødende Hornmusik,
Blomster og brune Blik. --
Fortidens Store staa rundtom, knap kjendte,
Bundne i Marmor og vente.

Vesper det ringer, i rødmende Luft
Tonernes Offerdamp taager og spredes,
Kirkernes hellige Halvmørke bredes,
Aftenbøn bæver i Ord og i Duft.
Ildbæltet over Sabinerne spændes,
Blus paa Kampagnen af Hyrderne tændes,
Roma med Lamperne frembyder mat,
Ligesom Sagn af Historens Nat.
Gjennom den unge Kveld
Hopper en Saltarell';
Sværmere knalder til
Latter og Morraspil; --
Tankerne stræber i Farver og Toner
Trofast mod det, som forsoner.

Lyset har tabt sin lydløse Kamp,
Himmelen hvælver de dunkelblaa Buer,
Dybt fra dens Evighed Stjernerne luer,
Jordmassen synker i Taage og Damp.
Øjnene flygter fra Mørket mod Staden,
Møder et Ligtog med Fakler i Gaden;
Natten det søger, men Lysenes Flag
Vifter dog Haab fra den evige Dag.
Muntert en Mandolin
Lyder til Dands og Vin,
Munkesang, Gadeleg
Døves af Tappenstreg; --
Gjennem det drømmende Livsaarens Banken
Glimter med Daglys i Tanken.

Stille det bliver, end dunklere blaa,
Himmelen vaager og venter; -- opunder
Fortid, som drømmer, og Fremtid, som stunder,
Usikre Blus i det rugende Graa!
Men de vil samle sig! Roma fremstige
Lystændt en Nat for Italiens Rige:
Klokkerne kime, Kanonerne slaa,
Minderne flamme paa Fremtidens Blaa!  --
Yndigt om Haab og Tro
Op mod Nygifte to,
Jubler en Sanger til
Cither og Fløjtespil.
Stærkere Længsler faar barnesød Hvile; --
Mindre tør vaagne og smile.