Den som har drømt Udfærd og Dåd
Sænker ej Sejl uden med Sorg,
Dem som har øvet Størværk i Ungdom,
Fanger let Mismod i dådløs Manddom.

Men er det dådløst at bygge sit Land
Og at vække dets Kraft som en Vår af sin Dvale?
Dådløst at være den mægtige Mand,
Som kan mætte de hungrige Dale?

Dådløst til Kampen på Land og om Strand
At gi tusinde Arme fra Krigene sparet,
Slægternes Slægter et voksende Land
Med vor Kjærlighed til det bevaret?

Hil Jer, Skud af Haraldsstammen,
Hil Jer, bolde Kongebrødre,
En med Fredens fagre Vinding,
En med Kampens Sejerskrone,
Norges Fortid, Norges Fremtid,
I de Tvendes Håndtag træffes.