Jeg drages didhen, hvor stille
du gaar under kvæld og drømmer,
som elve til havet strømmer
didhen mine tanker milde.

Ja, kunde de om dig bølge
de tanker i solfaldsgløden,
da steg de som morgenrøden
med purpurne skyers følge.

De steg mine tanker ømme
som skyer i luftens blaaning,
til atter som elv i skraaning
de fandt dig i stride strømme.