by Holger Henrik Herholdt Drachmann (1846 - 1908)
Language: Danish (Dansk)
Luften sitred, da Solen gik ned; at skilles gør saa bedrø Nu mørkner Løvet ved Søens Bred; løft Dig min Sang og hold Dig bered', den Savnede vil vi besynge. I Høstnatten falmer den duftende Krans, som Vaaren fik flettet af Blomsternes Klynge; Høsten rækker en Tankekrans, men det er Blomster, som tynge. De blev jo vædet af Aftenens Dug, af Skyens perlende Taare; de blev ej fredet for Vindenes Suk, om og de blev fredet for Øksernes Hug, da Bøgen lagdes paa Baare. Det blev et tungsindigt Blomsterkuld trods Formens Renhed og Farvens Guld; de spired omkring den kløvede Bul, de dufter af Muld, og de længes mod Solskin saa saare. Løft Dig, min Sang, mod den sitrende Luft; den Savnede vil vi besynge. Lad Blomsternes Klynge kun mangle i Duft, lad Maanen staa bleg i den blaanende Luft; vor Sang har dog Kræfter tilbage. Hvad Vaaren slængte for rundhaandet hen i Tillid til Sommerens evige Dage, det samler Høsten. Og stærkest er Den, som véd: der er kort kun tilbage!
Composition:
- Set to music by Christian Sinding (1856 - 1941), no title, op. 8 (6 Sänge til Tekster af H. Drachmann) no. 1, published 1889 [ medium voice and piano ], Christiania (Oslo): Carl Warmuth
Text Authorship:
- by Holger Henrik Herholdt Drachmann (1846 - 1908), "Høstaften"
Go to the general single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
This text was added to the website: 2009-07-25
Line count: 30
Word count: 172