Jeg hører i Natten
fra stille Skove
et Raab, som af: hjælp mig,
min Gud!
Jeg rejser mig, lytter,
kan ikke sove,
jeg kaldes, jeg kommer
derud.

Jeg vækker i Natten
de slumrende Skove
med hviskende Stemme:
hvem dér?
I Natten, med Ret til
at tie og sove,
staar søvntunge Buske
og Trær.

Jeg ængstes, som var det
for meget at vove,
jeg løfter min Stemme:
hvem dér?
Jeg lytter. Fra søvntunge,
slumrende Skove
spørger mig Ekko:
hvem dér?

Jeg iler i Natten
fra stille Skove,
jeg grubler, jeg grunder;
min Gud!
Jeg lægger mig, lytter,
kan ikke sove.
Hvem er jeg? hvordan ser
jeg ud?