Five Danish Songs

Pagen høit paa Taarnet sad,
Stirred ud så vide, 
Digtet på et Elskovskvad
Om sin Elskovskvide,
Kunde ikke få det samlet,
Sad og famled'
Nu med Stjerner, nu med Roser -- 
Intet rimed' sig på Roser --
Satte fortvivlet så Hornet for Mund,
Knugede vredt sit Vaerge,
Blaeste så sin Elskov ud
Over alle Bjaerge.

Vi lo jo før saa længe 
og spandt paa Glædens Traad,
nu kan vi sagtens trænge
en Smule til Graad; 
naar Graaden saa er standset,
saa gaar vi ud og ser 
paa Stedet, hvor vi dansed;
dér danser vi ej mer.

Dér sætter vi os stille 
i Skyggen paa en Bænk, 
hvor Solens Straaler spille 
med tavlede Stænk.
At sidde selv i Skyggen 
og se, hvor Solen lér,
at glæde os ved Lykken, 
som var. Hvad vil vi mer?

Foroven skærmer Løvet 
mod altfor megen Sol,
forneden tegner Støvet 
en lysblomstret kjol!
I Kjolen har Du danset,
paa Blomsten har Du grædt;
men Leg og Graad er standset,
Nu er mit Hjærte let.

To brune Øjne jeg nylig så
I dem mit Hjem og min Verden lå.
Der flammed' Snillet og Barnets Fred;
Jeg glemmer dem aldrig i Evighed!

Jeg hører i Natten
fra stille Skove
et Raab, som af: hjælp mig,
min Gud!
Jeg rejser mig, lytter,
kan ikke sove,
jeg kaldes, jeg kommer
derud.

Jeg vækker i Natten
de slumrende Skove
med hviskende Stemme:
hvem dér?
I Natten, med Ret til
at tie og sove,
staar søvntunge Buske
og Trær.

Jeg ængstes, som var det
for meget at vove,
jeg løfter min Stemme:
hvem dér?
Jeg lytter. Fra søvntunge,
slumrende Skove
spørger mig Ekko:
hvem dér?

Jeg iler i Natten
fra stille Skove,
jeg grubler, jeg grunder;
min Gud!
Jeg lægger mig, lytter,
kan ikke sove.
Hvem er jeg? hvordan ser
jeg ud? 

I hear in the night
From the sleeping forest 
A cry: Ah help me
My God!
I listen trembling, 
Cannot sleep,
They call me, 
I hasten 
Outside.

I wake in the night
The sleeping forest 
With whispering voice: 
Who’s there?
In darkness, where all 
Is still and silent
Stand sleepily bushes 
And trees.

I’m frightened as if
I had dared too much
And call again:
Who’s there?
I listen. From sleepheavy
Slumbering forests
There comes back the echo: 
Who’s there?

I hasten at night 
From the quiet forest, 
I anxiously think
My God!
I lie still, I listen,
Can sleep no more. 
Who am I? And where 
Am I bound?

Ich hör' in der Nacht
 . . . . . . . . . .

— The rest of this text is not
currently in the database but will be
added as soon as we obtain it. —

Far, hvor flyver Svanerne hen? 
Bort! Bort! Vingerne spiler de, 
Halsens strækker de, syngende iler de 
bort! Bort! Ingen hved hvorhen. 

Far, hvor sejler Skyerne hen? 
Bort! Bort! Jaget af Vindene 
udover Havene stryger de skinnende 
bort! Bort! Ingen hved hvorhen. 

Far, hvor løber Dagene hen? 
Bort! Bort! Ruller de, rinder de. 
Ingen kan gribe dem. Sporløse svinder de 
bort! Bort! Ingen hved hvorhen. 

Men Far, vi selv, hvor gaar vi saa hen? 
Bort! Bort! Øjnene lukker vi, 
Hovedet bøjer vi, klagende sukker vi, 
bort! Bort! Ingen hved hvorhen.