Og jeg vil drage
Fra Sydens Blommer,
Men ikke tage
Dens Torne med.
Hvorhen jeg kommer,
Dér vil jeg prise
I Spil, i Vise
Dens Ildfuldhed.

Dog, aldrig ender
Den Ild dér brænder,
Derfor jeg sender
Mod Nord min Sang.
Dér veksler Sommer
Og skønne Blommer,
De gaar, de kommer
En evig Gang.

Dér køler Vinden,
Hvad Solen brændte,
Dér skærmer Linden,
Naar Regnen slaar.
Hvad Sommer tændte,
Det Vinter slukker,
Indtil man plukker
Den nye Vaar.

Hvad hurtigst svinder,
Det stærkest binder
Med alle Minder
Af Sang og Duft.
Thi vil jeg drage
Mod Nord tilbage,
Mod Solskinsdage
Som Snefaldsluft.

Og jeg vil lægge
I mine Toner
Bag Kuldens Dække
Den stærke Glød.
I andre Zoner
Vil varmt jeg prise,
I Spil, i Vise,
Hvad Syden bød.