Nu gyder Høsten sit gyldne Blod
og blodigt Guld over Skove.
Den speiler sig stille i Sø og Flod.
Den blide glidende Vove.

Se, Birken staar som det lyse Guld,
og Asken som gule Topaser.
Nu grøn er Rønnen og tung og fuld
af røde Rubiner i Klaser.

Som blaagrøn Fløiel er Fyrrens Dragt,
som Kobberet Grene og Stammer.
Men Granen staar i sin mørke Pragt
blandt Buskenes blegrøde Flammer.

Ah, Guld og Farver som aldrig før
mod Ætherens blegblaa Himmel.
Saa rig er Somren den Dag, den dør,
saa lykkeør, 
saa farvedrukken og svimmel.