I Solen går jeg bag min plov.
Jeg nikker til den grønne Skov,
Hvor du, min Lykke, gemmer dig.
Mit Hjerte ler og gemmer sig
Og gemmer sin Lyksalighed
Til Sol går ned, til Sol går ned.

Min Lykke vågner ung og ny
Som Lærkesang ved Morgengry.
Hver Aftenstunden den smykker sig.
Men kun for mig du smykker dig.
Og Nætternes Lyksalighed
Er Dagens gyldne Hem'lighed.

 ... 

Jeg pløjer op det gode Muld.
Men ingen ser det gyldne Guld,
Som i mit Hjerte gemmer sig.
Jeg gemmer mig, jeg gemmer dig,
Jeg gemmer vor Lyksalighed
Til Sol går ned, til Sol går ned.