Der er et herligt Land,
Det kaldes Poesien,
Det naar i Himlen op,
Det rummes i en Rosenknop,
Og Hjertemelodien
Bor paa dets grønne Strand.

Der faaes det rige Guld,
Hvor ved Du Verdner vinder,
Der bliver Hjertet ungt;
Og er dig Livet altfor tungt,
Du Jacobsstigen finder
Til Himlen underfuld.

Der til et Skjønhedsdigt
Sig Hverdagslivet hæver;
Du føler Gud er nær.
Det Forbigangne lever der;
Den stærke Tænker bæver,
Saa stort er her, saa rigt.

Hvor Verden savner Ord,
Her liden Fugl har Sange.
Held den, som der blev Drot!
Ved ham alt Sandt og Skjønt og godt
Trods Paradisets Slange
Slaar Glorie om vor Jord.

Det Aandens Hindostan,
Det Hjem for Melodien,
Det Pagtens Land med Gud,
Som staar, naar Verdner slettes ud,
Det kaldes Poesien,
Det Lysets Fædreland.