Duggen er falden, og Stjernen har Magt,
      Flyv ud, mine Drømme!
Vandred hun her i sin luftige Dragt
      Med Lokkernes Pragt?
Lyttende Blomst, har min Hilsen du bragt?
      Hvad har hun sagt?
Bring mig et Haab i de duftende Strømme!

Svar mig og kjøl mit urolige Blod:
      Hvor lider min Stjerne?
Duggede Roser ved Bøgenes Rod,
      Sprang I ud, hvor hun stod?
Bølge, som dandser med Guldmor om Fod,
      Svulmer af Mod,
Har du ei fulgt hendes Spor som en Terne?

Hurtige Bølger, o, gjætter I, hvor
      Min Længsel har hjemme,
Iil da til Haven, jeg eder betroer
      Et hemmeligt Ord!
Søg hende hist, hvor i Blomsternes Flor
      Herligst hun groer,
Siig, at jeg mindes og aldrig kan glemme!