Seks Sange , opus 27

— This text is not currently
in the database but will be added
as soon as we obtain it. —

— This text is not currently
in the database but will be added
as soon as we obtain it. —

Mig tykkes, du stod ved mit Leie,
Og din Kind var min Læbe nær,
Og jeg følte over mit Ansigt
Dens lysende Purpurskjær.

Og jeg mærked, over min Pande
Din Aande strøg som et Pust,
Og jeg hørte din bløde Stemme
Og lyttede til berust.

Da foer jeg med eet overende,
Og Drømmen svandt som et Lyn,
Da var det kun Morgenrøden, 
hvis Glands havde blændet mit Syn,

kun en Duft Af Jasminer og Roser,
Der bølged ad Vinduet ind,
en Duft av Jasminer og Roser,
Kun en Drossel, der slog sin Trille
Paa en Gren, i den blomstrende Lind.

Duggen er falden, og Stjernen har Magt,
      Flyv ud, mine Drømme!
Vandred hun her i sin luftige Dragt
      Med Lokkernes Pragt?
Lyttende Blomst, har min Hilsen du bragt?
      Hvad har hun sagt?
Bring mig et Haab i de duftende Strømme!

Svar mig og kjøl mit urolige Blod:
      Hvor lider min Stjerne?
Duggede Roser ved Bøgenes Rod,
      Sprang I ud, hvor hun stod?
Bølge, som dandser med Guldmor om Fod,
      Svulmer af Mod,
Har du ei fulgt hendes Spor som en Terne?

Hurtige Bølger, o, gjætter I, hvor
      Min Længsel har hjemme,
Iil da til Haven, jeg eder betroer
      Et hemmeligt Ord!
Søg hende hist, hvor i Blomsternes Flor
      Herligst hun groer,
Siig, at jeg mindes og aldrig kan glemme!

— This text is not currently
in the database but will be added
as soon as we obtain it. —

De Bølger de skylle, de skylle mod Land,
Under Lide,
De Tanker de færdes saavidt over Vand,
Mig tvinger den lønlige Qvide.
 
Paa Bjerget der brænder, der brænder et Baal
Under Lide,
At skilles fra sin Ven, er den beskeste Skaal,
Mig tvinger den lønlige Qvide.
 
Ak vidste, ja vidste jeg, hvor nu han mon gaae
Under Lide,
Hvo Kjærlighed ei kjender, han kan mig ei forstaae,
Mig tvinger den lønlige Qvide.