Jeg havde mig en Hjertenskjær,
        Og hun var blond...
   Sæt Kruset frem og drik!
Hun skænked mig sin bedste Vin,
Jeg strøg dertil min Violin;
Og Tiden randt, og Dage svandt,
Og Nætter med -- o Gud!
Den Vin var stærk, saa stærk og sød,
Og til mit Hoved den mig gik,
Men Hjertet svared med Musik,
Og udi Dur og Moll henflød
Saa mangt et Døgn...
                            Drik ud!

Jeg havde mig en Hjertenskjær,
        Nej det er sandt...
   Hvad rummer Kruset vel?
Hun rakte mig sin bedste Vin,
Jeg strøg dertil min Violin;
Men som en Kvæld mit Strengevæld
Just toned bedst -- drik ud!
Da skurred Gitterlaagens Klang;
Flygt, elskte! bad hun; thi den Vin,
Jeg skænked Dig, den var ej min! --
Saa kyssed jeg for sidste Gang
Den Skaal, og gik...
                     O Gud!