Glæden, hun er født i Dag,
Himmeriges Glæde,
Nu Gud-Fader Velbehag
Har til Jordens Spæde!
Han, som var frygtelig,
Og utilgiængelig,
I sin høie Bolig,
Han nu i Barne-Dragt
Har sig i Krybben lagt,
Blev med Støv fortrolig!
 
Undres Alle, fjern og nær,
Gud sig føde lader!
Moder hun er Moder her,
Født har hun sin Fader!
Drot over Herrerne
Tjener nu Trællene,
Af sin Gunst og Naade!
Nærved og langt herfra
Er han, Halleluja!
Det er Julens Gaade!
 
Han blev født ved Midnats-Tid,
Skabde Soel og Maane!
Han som eier Verden vid,
Huus i Stald vil laane!
Han, som paa Skyerne
Ager blandt Stjernerne,
Svøbes nu som Spæde!
Han, som til Domme-Dag
Taler med Torden-Brag,
Nu man hører græde!
 
Født er af en Jomfru skiær
Søn med Guddoms-Vilje,
Til Forundring springer her
Rose ud af Lilje!
Her af Gienfødselen
Fødes Begyndelsen,
Han som Alting volder!
Mælken af Kvinde-Bryst
Er nu hans Liv og Lyst,
Som alt Liv opholder!
 
Solen gaaer igiennem Glar,
Giør det ingen Skade,
Saa det med hans Fødsel var,
Som os giør saa glade,
Almagten virkede,
Aand giennemstraalede
Støvet saa herneden,
Fader kun over Sky
Havde vor Adam ny,
Alt som han i Eden!
 
Hyrder, som paa Natte-Vagt
Laae i Blomster-Vange,
Bud der blev fra Himlen bragt
Mildt med Engle-Sange:
Født var paa Jorderig
Kongen af Himmerig,
Skiøn som Morgen-Røden,
Laae med sit Herredom
Ussel i Krybbe-Rum
Dog som Pjalte-Jøden!
 
Saa han fødtes i en Stald,
Blev i Mand-Tal skrevet,
Som paa Plads i Engle-Tal
Gav os Konge-Brevet!
Engle dog sjungende
Røbed den Herlige
Med et Ære-Være
Ham som i Miskundhed
Jorden gav Fryd og Fred,
Med hans Søn den kiære!
 
Herre! dine Hænders Værk
Er vi allesammen,
Vi er svage, du er stærk,
Du er Ja og Amen;
For os du dalede,
For os du blegnede,
Lad os ei forfare!
Blod du for os udgiød,
Lær du os Sangen sød
Med din Engle-Skare!