Translation by Adolf Strodtmann (1829 - 1879)

Den kedsom vinter
Language: Danish (Dansk)  after the Danish (Dansk) 
Den kedsom vinter gik sin gang,
den dag så kort, den nat så lang
forandrer sig 
så lempelig,
den barske vind, den mørke sky 
må fly.
Man frygter ej, at sne og slud
skal møde dem, som vil gå ud;
thi lad os gå 
at skue på,
hvor smukt naturen sig beter 
og ler!

Ak se, hvor pyntet solen går
med lange stråler i sit hår!
Den varme krans 
er rette kands
for alle ting, som nu må gry 
på ny.
Se fuglene i flokketal
i luftens vide sommersal!
Her flyver en 
jo med sin gren,
en anden sanker hår 
og strå så små.

Ak se, et meget yndigt syn
på skovens grønne øjenbryn:
den høje top 
skal klædes op,
og våren pynter bøgen ud 
til brud!
Hist vogter hyrden kvæg og korn;
et hundebjæl, en lyd af horn
er alt hans spil, 
men hør blot til,
hvor smukt den skov ham svare må 
derpå!

Ak se, hvor spejleklar og glat
den sø dog er ilave sat!
Det er jo, som 
at solen kom
kun for at se sit skilderi deri.
Snart lirrer frøen med sin mund
imod den søvnig aftenstund,
jeg tænker på mit hvilestrå
og ender min spadseregang 
i sang.

The text shown is a variant of another text.
It is based on

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive)

Settings in other languages, adaptations, or excerpts:


Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]

This text was added to the website between May 1995 and September 2003.
Line count: 46
Word count: 202

Der Winter floh, der Lenz erwacht!
Language: German (Deutsch)  after the Danish (Dansk) 
Der Winter floh, der Lenz erwacht!  
Der kurze Tag, die lange Nacht 
Verändern sich 
So sänftiglich; 
Der rauhe Wind, der Sturm aus Nord 
Zieht fort. 
Man wird von Schnee und Regennoth 
Nicht mehr auf Schritt und Tritt bedroht; 
Drum laßt uns gehn 
Hinaus, zu sehn 
Wie lieblich die Natur sich macht 
Und lacht.  

Seht, wie sich schmückt die Sonne rar 
Mit langen Strahlen rings im Haar; 
Der warme Kranz 
Gibt Licht und Glanz 
Dem Feldern, die in jungem Grün 
Erblühn.  
Die Vöglein seht aus Hain und Kluft 
Im weiten Sommersaal der Luft; 
Nach Moos zum Haus 
Fliegt eines aus, 
Das andre klebt ein Hälmchen fest 
Ans Nest.  

O seht, wie herrlich anzuschaun 
Des Waldes grüne Augenbraun! 
Wie leuchtet's schön 
Von allen Höhn!   
Es schmückt der Lenz die Buche traut 
Als Braut. 
Dort wacht der Hirt bei Vieh und Korn, 
Ein Hundeblaff, ein Stoß ins Horn 
Ist ihm Musik. 
Doch horch!  zurück 
Erschallt der Ton, den wiederhallt 
Der Wald.  

O seht, wie spiegelhell die Flut 
Des See's in sanftem Traume ruht ... 

About the headline (FAQ)

Confirmed with Ambrosius: Schauspiel in vier Aufzügen von Chr. K. F. Molbech, Deutsch von Adolf Strodtmann, einzig autorisirte deutsche Übersetzung, Leipzig: Philipp Reclam jun., 1878. Sung by Ambrosius the titular character in erster Aufzug, zweiter Austritt, pages 16 - 17.

Note: at the end, the stage directions say that the song is interrupted and the drama changes to the next scene.


Authorship

Based onBased on

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive)


Research team for this text: Bertram Kottmann , Melanie Trumbull

This text was added to the website: 2020-03-15
Line count: 38
Word count: 171