"Ak, min Rose visner bort, bliver baade bleg og sort! Ak, mit Blomster stod før som Mælk og Blod, falmer nu fra Top til Rod!" Saa' man før en Herres Brud se saa ufornøjet ud? Slet bestilt, at man ikke bedre kan skønne paa sin ædle Stand. Læs en Gang det første Bud: "Jeg er Herren, jeg din Gud!" Lad det derved staa, at jeg sørge maa, din Sorg intet kan forslaa. Har du da din Tro forgæ't? Hvem har skabt dig, véd du det? Han, din Skaber véd ogsaa bedst Besked, sørg du ej, men tro og bed! Jesu Blod for dig udrandt, og hans Aand du fik til Pant, Himlen skal du naa, tvivler du da paa, dine Smuler her at faa? Læs en Gang dit Fadervor! "Fader", kend ham og derfor! Derpaa alt beror, at du ikkun tror dette aller første Ord. Ak, hvad Ære, Fryd og Haab havde du vel af din Daab, vidste du Besked om den Herlighed, dig i Pagten er bered? Faar du ved Guds Alterfod Jesu Legem, Jesu Blod, den er Sten og Stok i Guds Kirkeflok, som ej deri finder nok. Op med dit beklemte Sind, kig kun i Guds Himle ind! Hør hans Engles Sang, se hans Helgens Rang, dér skal du og staa en Gang! Verden, Verden af dit Sind, luk din Jesus ene ind! Favn ham i din Tro, lad ham i dig bo, saa faar Sjælen nok sin Ro!
Salmer og Aandelige Sange, Halvhundred nye Melodier for Hjem, Kirke og Skole
by Carl Nielsen (1865 - 1931)
1. Ak, min Rose visner bort  [sung text checked 1 time]
The text shown is a variant of another text. [ View differences ]
It is based on
- a text in Danish (Dansk) by Hans Adolf Brorson (1694 - 1764), no title, appears in Troens Rare Klenodie, no. 5, Volume II
Go to the single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]2. Alt paa den vilde Hede  [sung text checked 1 time]
Alt paa den vilde Hede der gik Marias Søn, da mødte ham den lede, som Morgenstjærnen skøn. Er du Guds Søn, den rene, og dog i Hungersnød, da sig til disse Stene: Bliv I til Hvedebrød! Ham svared brat den milde: Tal ej om Hungersnød! Guds Mund er Livets Kilde, Guds Ord er Livets Brød. Er du Guds Søn, den bolde, da styrt dig trøstig ud! For dig jo bærer Skjolde en Engleskare prud. Vor Herre al Ting vidste, han svared: hvor det gaar, du skal din Gud ej friste, det ogsaa skrevet staar. Da hviskede den lede, alt, hvad du ser, er mit, men vil du mig tilbede, velan, det alt er dit! Nu fik han Svar i Vrede: Fy, Satan, pak dig bort! Kun Gud maa du tilbede, det Bud er klart og kort. Det var den gamle Slange, som sov i Kains Barm, han daarede saa mange, men fik nu Spot og Harm. Guds Engle Herren loved, kom, lad os juble med! Thi knust er Slangens Hoved af Jesus, Kvindens Sæd!
The text shown is a variant of another text. [ View differences ]
It is based on
- a text in Danish (Dansk) by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872), "Herrens Fristelse"
Go to the single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]3. Denne er Dagen som Herren har Gjort  [sung text checked 1 time]
Denne er Dagen, som Herren har gjort! Den skal Hans Tjenere fryde, Op Han i Dag lukked Himmerigs Port, Saa skal hver Søndag det lyde; Thi i dens hellige Timer Herlig af Graven opstod Guds Ord, Naadig fra Himlen Guds Aand nedfoer! Veed I nu, hvorfor det kimer? Frels da nu, Herre, giv Lykke og Held! Værket i Dag er dit eget! Lad Millioner Dig takke i Kveld, For Du dem har vederkvæget! Ja, lad dem prise med Glæde Aanden, som taler og trøster frit, Folket velsigner i Navnet dit, Viser, din Fred er tilstæde! Herre, vor Gud, ja besøg os i Glands, Hvor i din Kirke vi mødes! Tungerne binde dig Krands over Krands, Alt som vort Hjerte opglødes! Høitiden voxe med Dagen! Paaske og Pindse udsprang af Juul, Saa lad og Glæden af Tro i Skjul Spørge forgæves om Magen! Ja, lad saa virke dit Bad og dit Bord, Med de indviede Tunger, At det kan høres, din Aand og dit Ord Er det, som taler og sjunger! Lad os det føle og smage: Aanden er bedre end Kiød og Blod, Herren er liflig og eiegod, Christne har kronede Dage!
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872), no title
Go to the single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]4. Den stor hvide Flok vi se  [sung text checked 1 time]
Den store hvide flok vi se som tusind bjerge fuld' af sne, med skov omkring af palmesving, for tronen, - hvo er de? Det er den helteskare, som af hin den store trængsel kom og har sig to't i Lammets blod til Himlens helligdom! Der holde de nu kirkegang med uophørlig jubelklang i høje kor, hvor Gud han bor blandt alle engles sang. Her gik de under stor foragt, men se dem nu i deres pragt for tronen stå med kroner på, i Himlens præstedragt! Sandt er det, i så mangen nød tit tårestrøm på kinder flød, men Gud har dem, straks de kom hjem, aftørret på sit skød. Nu holde de og har til bedst' hos ham en evig løvsalsfest, og Lammet selv, ved livets elv, er både vært og gæst. Til lykke, kæmpesamling, ja, o, tusind fold til lykke da, at du var her så tro især og slap så vel herfra! Du har foragtet verdens trøst, så lev nu evig vel, og høst, hvad du har så't med suk og gråd, i tusind engles lyst! Ophøj din røst, slå palmetakt og sjung af himmelkraft og magt: Pris være dig evindelig, vor Gud og Lammet, sagt!
Authorship:
- by Hans Adolf Brorson (1694 - 1764), first published 1765
See other settings of this text.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]5. Der er en Bøn på Jorden  [sung text checked 1 time]
Der er en Bøn paa Jorden, som, bedet ret med Fynd, kan dæmpe mer end Torden, udsletter Skyld og Synd, ja, drager ned Guds Rige til os og vore Lige med al dets Herlighed Den Bøn har ene Hjemme hos Guds enbaarne Søn, som laane vil sin Stemme til hele Adams Køn, vil det med sig forene, saa Gud faar Børn af Stene og evig Pris af Støv.
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]6. Der er en Vej  [sung text checked 1 time]
Der er en Vej, som Verden ikke kender, den "Livets Vej", som ej er gjort af Hænder, en Løngangs-Sti, hver Sten forbi, til Livets Land med Glædens Kilder. Sig aabne maa de tykke, mørke Skove, os bære maa den skøre, falske Vove; det høje Fjæld, det skumle Hel, kan Livets Vej for os ej spærre. Just for de smaa er Løngangs-Stien lavet, til trygt at gaa i Ørken og paa Havet, paa Troens Grund i allen Stund, ved Midnatstid som midt paa Dagen. Den Vej paa Jord til Himlens høje Sale sig sælsomt snor igennem Skyggedale; som solsprængt Sky af Dagen ny paa Herrens Vej er hver en Skygge. Vel tornestrø't er Stien somme Steder, men rosenbødt, som Sorgen er med Glæder; af Jesu Røst opvokser Trøst, med Rosen læges Tornestikket. Den Vej paa Jord til Livets Land og Lykke er Jesu Ord med Straaleglimt i Skygge; de strække sig til Himmerig, hvor de kom fra, hvor de har hjemme. Med Jesu Aand Guds Menighed af Naade, vi Haand i Haand paa kærlig Børne-Maade gaa trøstig frem til Lysets Hjem, til Fader-Huset i det høje. Alt som vi gaa, vi dog af Gud oplæres til at forstaa, vi hæves og vi bæres i Ledebaand af Livets Aand og af vor Faders Engleskare.
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]7. Det er et under på Verdens Ø  [sung text checked 1 time]
Det er et Under paa Verdens Ø: Det største Træ har det mindste Frø, det mindste Frø vokser højest op med Fuglerede og Røst i Top. Det Træ, som her rager mest i Sky, det er Guds-Mennesket jo, det ny, Guds-Mennesket-Frøet er Troens Ord, af mindre Frø intet Træ opgror. Det favre Træ har en herlig Top, Guds Engle flyver der ned og op, dem kalder vi Himlens Fuglehær, thi ingen som de er Navnet værd. Det favre Træ har en liflig Frugt, med Druesmag og med Rosens Lugt, den bærer for alle Frugter Pris, det er Guldæblet fra Paradis. Det Æble falder i Storm ej ned, er Gemmefrugt i al Evighed, og aldrig bides deraf saa hvast, det vokser igen jo lige fast. Ja, Saligheds Frugt paa Træt gror, hvis Frø hernede er Troens Ord, hvis Dug er Aanden, hvis Saft og Rod er Herrens Legem og Herrens Blod. Lad Verden kun spotte det lille Frø, som spirer i Løn paa Verdens Ø! Det Træ ikke trænger til Verdens Pris, som bærer sin Frugt i Guds Paradis.
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]8. Det koster ej for megen Strid  [sung text checked 1 time]
Det koster ej for megen Strid, en himmelsindet Kristen-Sjæl at blive; er vor Natur end ikke mild og blid, naar den i Kristi Død sig hen skal give, saa giver Gud den gudhengivne Aand dog Overhaand. Gør som et Barn og læg dig ned i Jesu Skød og naadefulde Arme, han skal dig, som sit Barn, med Kærlighed da ved sit Frelserhjerte gennemvarme. Mon det er svart, naar man er ham saa nær, at faa ham kær? Gud intet ondt dig gøre vil, men al din Ve, den gør din egen Vilje; byd Gud dit arme, bange Hjerte til, han skal det snart med Trøst og Glæde stille, giv Gud din Vilje, al din Vilje snart, saa er det klart. I Troen søg dit Hjertes Ro, naar Trængsels Nat og Mørkhed dig vil dækko, din Fader kan du altid sikkert tro, lad dig kun ingen Vind og Fare skrække! Ser surt det ud og mørkt i hver en Krog, saa tro kun dog! Saa skal dit Lys igen opgaa, og Solen skinne efter Nattens Skygge, hvad du har tro't, skal synlig for dig staa, paa Gud du kan frimodig altid bygge! En Kristen i en salig Tilstand staar, ihvor det gaar. Op, op min Aand i Haab og Tro, saa sød en Gud dig fuldt at overgive! Gak ind, min Sjæl, og nyd den søde Ro, din Jesus skal din Trang saa let fordrive; med al din Nød dig i hans Arme kast, han holder fast!
The text shown is a variant of another text. [ View differences ]
It is based on
- a text in Danish (Dansk) by Hans Adolf Brorson (1694 - 1764), first published 1735
Go to the single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]9. Dig vil jeg elske  [sung text checked 1 time]
Dig vil jeg elske, du min Styrke, du giver Hjertet Fred og Trøst, dig vil jeg ved min Gerning dyrke, ved hver en Længsel i mit Bryst, dig vil jeg elske, Frelser min! O Jesus, kald mig din! Dig vil jeg elske, du er Livet, og fører mig paa Livets Vej, dig vil jeg elske, du har givet mig Lyset, det, som slukkes ej, dig vil jeg elske, thi dit Blod for mig du flyde lod. Saa lang en Tid var du mig fremmed, du, som dog først mig havde kær; langt borte ledte jeg om Hjemmet, som var med dig mig ganske nær, thi Hjemmets Kærlighed og Fred er der, hvor du er med. Forkast da Barnet ej, som kommer til Hjemmet paa sin trætte Fod, og som i Verdens korte Sommer trods al dens Pragt dog nu forstod, at kun i din den faste Borg, faar Sjælen slukt sin Sorg. Dig vil jeg elske og tilbede, min Herre Gud og Broder kær! er Verden end med Spot til Rede, og skal jeg Nød kun friste her, dig vil jeg elske, Frelser min! O Jesus, kald mig din!
Authorship:
- by Hans Egede Glahn (1814 - 1898)
Go to the single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]10. Drag, Jesu, mig  [sung text checked 1 time]
Mel. O drøvelse, O hiertens &c. Drag, Jesu, mig Dog efter dig, Saa følger jeg med længsel, [Siden]1 du, o Jesu gik Ud fra verdens trængsel. Drag, Jesu, mig Dog efter dig, Fra verdens myre-tue, At jeg ikke meere [tør]2 [Hendes]3 jammer skue. Drag, Jesu, mig Dog efter dig, Med Zions brude-skare, Thi vi kunde ellers let Vild i verden fare. Drag, Jesu, mig Dog efter dig, Til himmlens fryde-bolig, Verden er for dine [børn]4 Vildsom og uroelig. Drag, Jesu, mig Dog efter dig, Til himlen op at fare, Der at [staae med glæde-skrig]5 I de frommes skare.
Authorship:
- by Hans Adolf Brorson (1694 - 1764), "Drag, Jesu, mig", appears in Troens Rare Klenodie
Go to the single-text view
View original text (without footnotes)1 Nielsen: "did, hvor"
2 Nielsen: "skal"
3 Nielsen: "al den"
4 Nielsen: "smaa"
5 Nielsen: "staa med glædesraab"
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
11. Dybt hælder Aaret i sin Gang  [sung text checked 1 time]
Dybt hælder året i sin gang, snart ødes eng og lund, farvel med al din lyst og sang, du korte sommerstund! Snart sukker vinterstormens røst: Alt visner og forgår! Lad visne kun, jeg ved den trøst, som ligefuldt består. Lad solen korte af sin vej og natten vokse til, Guds vældes arm forkortes ej, hans visdom for ej vild. Lad gulne hvert et blad på kvist, lad falme alle strå, Guds kærlighed, jeg ved for vist, omskiftes ikke så. Jeg ved, hvor glæden har sit hjem, når øde mark står hvid, hint frydekor fra Betlehem forstummer ingen tid. Jeg ved, hvor håbet grønnes da, når alting falmer her, min frelsers træ på Golgatha en evig krone bær'. Lad synke kun med løvets fald hver markens blomst i rad, min tro på ham bevare skal sit friske hjerteblad. Han lover mig en evig vår trods vinterstorm og død, thi livet frem af graven går, som Kristus gennembrød.
Authorship:
- by Caspar Johannes Boye (1791 - 1853), first published 1833
See other settings of this text.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]12. Et helligt Liv, en salig Død  [sung text checked 1 time]
Et helligt Liv, en salig Død hinanden kærlig møde, som Julemorgen sagte, sød en liflig Aftenrøde; de to kan aldrig skilles ad, den Helligaand gør ingen glad, som ej vil helliggøres. At have stridt den gode strid og vandret ufortrøden paa Livets Vej til Endens Tid, kun det er sødt i Døden; vel den, som Herren tro har tjænt, Guds Vilje gjort, sit Løb fuldendt, i fred han skal henfare. O Simeon, du Hjærtens-Mand, Det var din Lod og Lykke! Du rolig stod paa Gravens Rand i Herrens Vingers Skygge; i Dødens Port med snehvidt Haar du sang om Evighedens Vaar, som Fugl i Frydens Lunde. Den Gang du Jesus tog i Favn, da aabned sig tillige for Øje dit i Jesu Navn hans søde Himmerige; du sang: ”Nu farer jeg i Fred, ti, Himlens Gud! din Salighed mig svæver alt for Øje.” Saa Freden maa i allen Stund med Jesus favnetages, og til det sker, af Hjærtens Grund der sukkes maa og klages; ti aldrig finder Sjælen Ro, før Hjærtet med den sande Tro sin Frelsermand omfavner.
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller13. Forunderligt at sige  [sung text checked 1 time]
Forunderligt at sige og sært at tænke på at kongen i Guds rige i stalden fødes må at himlens lys og ære, det levende Guds ord skal husvild blandt os være, som armods søn på jord. Selv spurven har sin rede, kan bygge dér og bo en svale ej tør lede om nattely og ro- de vilde dyr i hule har hver sin egen vrå skal sig min Frelser skjule i fremmed stald på strå? Nej, kom jeg vil oplukke mit hjerte, sjæl og sind ja, bede, synge, sukke Kom, Jesus, kom herind.- Det er ej fremmed bolig, du den har dyre købt Her skal du hvile rolig i kærligheden svøbt.
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872), first published 1837
Go to the single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]14. Fred med dig og Fred med Eder  [sung text checked 1 time]
Fred med dig! og Fred med eder! Det er baade kort og godt. Hans Velsignelse, som beder for os paa det høje Slot; og hvad end saa Verden siger, den Velsignelse ej viger fra hans Hus og Menighed. Fred med dig! Det er hans Tale til hvert Barn i Moders Favn for hvem Daab er Dug i Dale, og som døbtes i hans Navn; og har Fred med Gud en Synder brat hos ham Guds Aand begynder Skabelsen af Hjerte nyt. Fred med eder! Herren siger til sin hele Menighed, Hjertet sjunger, Fjenden viger, Himlens Due daler ned, kurrer om den store Hvile, ved hvis Navn Guds Engle ssmile, har end ej dens Sødme smagt. Hjem nu gaar jeg til min Fader, det var Herrens egne Ord, men min Fred jeg Efterlader, Venner mine trindt paa Jord; saa den Fred, som han os byder, den har just de samme Dyder som hans Fred i Liv og Død. Med den Fred i Krybberummet laa han, da Guds Engle sang: Freden er til Verden kommet, som i Julenat det klang; og med Freden, just den samme, vandred mellem Fjender gramme han sin Bane tornestrø’t. Med den Fred, trods Død og Pine hængte han paa Korset blot, trøsted kærligt Venner sine, bad for sine Fjender godt; med den stod han op af Graven, skænked den som Fæstensgaven til sin Brud i Stridens Tid. Fred med dig! og Fred med eder! det er Herrens Røst paa Jord, Freden finder, hvo som leder efter den i Fredens Ord; ingen Præst og ingen Pave raader for Guds Naadegave; tag du den med Tro og Tak!
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller15. Fred og Glæde for dem græde  [sung text checked 1 time]
Fred og Glæde, for dem græde tidlig vi med Hjærtens Graad, tit end silde fare vilde vi om Freds og Glædes Raad; uden dem al Verden dog er for os en Djævlekrog. Fred og Glæde, derom kvæde Engle sødt for Kristne smaa, saa de smile hvor de hvile, hvor Gud Faders Vugge gaa fredelig og glædelig, med Smaaglimt af Himmerig.
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller16. Frisk op! Endnu en Gang  [sung text not yet checked]
Mel. Fryd dig du Christi Brud. Frisk op! Endnu engang, Vi vil med Bøn og Sang I Aanden os forene, At siunge, hvad vi mene: Vor Rigdom, Lyst og Ære Skal JEsus ene være. Gack, Sorrig-fulde Sind, Gack med i Stalden ind, GUD vil sin Søn dig skiencke Hvor kand du dig at kræncke? Vor Rigdom, Lyst og Ære Skal JEsus ene være. Du Stolte bøy dig ned I Hiertens Ydmighed, Besee de ringe Sager, Som GUD til Takke tager, Vor Rigdom, Lyst og Ære Skal JEsus ene være. Du Giærige, din Skat Blev fød paa Jule-Nat, Lad Rigdom dig ej blinde, Men see du Ham kand finde. Vor Rigdom, Lyst og Ære Skal JEsus ene være. Vellystige! du maa I Stalden ogsaa gaa, Bort onde Lysters Brynde, Besee din JEsu Ynde. Vor Rigdom, Lyst og Ære Skal JEsus ene være. Du Arme siung og siig: O Jeg er meer end riig! Jeg har i Stalden funden, Min Skat i Palter bunden. Vor Rigdom, Lyst og Ære Skal JEsus ene være. Du Rige tænck dig om Ved JESU Fattigdom, See til, du ey forglemmer Din Frelsers arme Lemmer. Vor Rigdom, Lyst og Ære Skal JEsus ene være. I Gamle lister hen Til Eders Siæle-Ven, Gaar ogsaa med I Unge, Af Hiertens Grund at siunge: Vor Rigdom, Lyst og Ære Skal JEsus ene være. Hvert Egte-Par i sær Ved denne Fryde-Færd, De Unge Vey skal vise, GUds Kiærlighed at prise: Vor Rigdom, &c. Og I velsignet Smaa Skal ey tilbage staa, I HErrens Huuß og Hiemme Opløffter Eders Stæmme: Vor Rigdom, &c. Saa skal ey Kaarsets Tvang, Ey Døden selv engang Os fra vor JEsum rive, Men det skal derved blive: Vor Rigdom, Lyst og Ære Skal JEsus ene være.
Authorship:
- by Hans Adolf Brorson (1694 - 1764), no title
Go to the single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]17. Glæden hun er født i Dag  [sung text not yet checked]
Glæden, hun er født i Dag, Himmeriges Glæde, Nu Gud-Fader Velbehag Har til Jordens Spæde! Han, som var frygtelig, Og utilgiængelig, I sin høie Bolig, Han nu i Barne-Dragt Har sig i Krybben lagt, Blev med Støv fortrolig! Undres Alle, fjern og nær, Gud sig føde lader! Moder hun er Moder her, Født har hun sin Fader! Drot over Herrerne Tjener nu Trællene, Af sin Gunst og Naade! Nærved og langt herfra Er han, Halleluja! Det er Julens Gaade! Han blev født ved Midnats-Tid, Skabde Soel og Maane! Han som eier Verden vid, Huus i Stald vil laane! Han, som paa Skyerne Ager blandt Stjernerne, Svøbes nu som Spæde! Han, som til Domme-Dag Taler med Torden-Brag, Nu man hører græde! Født er af en Jomfru skiær Søn med Guddoms-Vilje, Til Forundring springer her Rose ud af Lilje! Her af Gienfødselen Fødes Begyndelsen, Han som Alting volder! Mælken af Kvinde-Bryst Er nu hans Liv og Lyst, Som alt Liv opholder! Solen gaaer igiennem Glar, Giør det ingen Skade, Saa det med hans Fødsel var, Som os giør saa glade, Almagten virkede, Aand giennemstraalede Støvet saa herneden, Fader kun over Sky Havde vor Adam ny, Alt som han i Eden! Hyrder, som paa Natte-Vagt Laae i Blomster-Vange, Bud der blev fra Himlen bragt Mildt med Engle-Sange: Født var paa Jorderig Kongen af Himmerig, Skiøn som Morgen-Røden, Laae med sit Herredom Ussel i Krybbe-Rum Dog som Pjalte-Jøden! Saa han fødtes i en Stald, Blev i Mand-Tal skrevet, Som paa Plads i Engle-Tal Gav os Konge-Brevet! Engle dog sjungende Røbed den Herlige Med et Ære-Være Ham som i Miskundhed Jorden gav Fryd og Fred, Med hans Søn den kiære! Herre! dine Hænders Værk Er vi allesammen, Vi er svage, du er stærk, Du er Ja og Amen; For os du dalede, For os du blegnede, Lad os ei forfare! Blod du for os udgiød, Lær du os Sangen sød Med din Engle-Skare!
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872), no title [an adaptation]
Based on:
- a text in Latin by Bible or other Sacred Texts , "De nativitate domini nostri Jhesu Christi"
Go to the single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]18. Guds Engle i Flok! synger liflig i Kor  [sung text checked 1 time]
Guds Engle i Flok! synger lifligt i Kor, som den første Jul, om Barnet, Guds-Barnet, som fødtes paa Jord, om Jesus vor Helt og vor Herre! Guds-Folket paa Jord! tager Barnet i Favn som den første Jul! Med Fred kom vor Frelser i Faderens Navn: Vor Jesus vor Helt og vor Herre! Al Æren er Guds over højeste Sky for den Glade Jul, i Billede sit har han skabt os paa ny, med Jesus vor Helt og vor Herre!
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller19. Guds Fred er mere end Englevagt  [sung text checked 1 time]
Guds Fred er mer end Englevagt, den regner aldrig Fjendens Magt, er lige dyb og lige blid ved højlys Dag og Midnatstid. Det er den Fred med Liv og Aand, som Hjertet finder i Guds Haand saa, føler det end Dødens Pil, det værger sig kun med et smil. Det er den Fred, vor Frelsermand med Angestsved har bragt i Stand og, da han op til Himmels for, sig efterlod i Fredens Ord. Det Fredens Ord ved Daabens Bad den bange Sjæl gør barneglad, det Fredens Ord hver Herrens Dag gør rolig midt i vaabenbrag. Du véd det godt Guds Menighed! det ene tjener til din Fred, at i dit Hjerte og din Mund er Troens Ord i allen Stund. Thi da Guds Søn med Freden kom, det var kun Tro, han spurgte om; for den, og ej for Verden al, Guds Naade og Guds Fred er fal. ”Guds Fred”! er overalt paa Jord vor Herres Svar paa Troens Ord, saa har vi Tro, da skal med Fred vi indgaa i Guds Herlighed.
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller20. Gud skal al Ting mage  [sung text not yet checked]
Gud skal alting mage, som mig alle dage favner i sit skød, han, som mig udval'te og blandt sine talte, førend jeg blev fød, han, som ved så god besked udi livet og i døden, hvad jeg har fornøden. Gud skal alting mage! Han så mangen plage haver fra mig vendt, underholdet livet, mad og drikke givet, som det mig har tjent. Og når tit en anden sit har med suk og sorg fordøjet, har han mig fornøjet. Gud skal alting mage, dig ved hånden tage, når du synke skal. Når du vil fortvi'le, finder ingen hvile udi modgangs dal, Gud da vil selv træde til, da skal al din kummer endes, som et strå forbrændes. Gud skal alting mage, mægtig i de svage han sig altid ter, skulle eller kunne nogen gå til grunde, som på herren ser? Allesteds da vel tilfreds! Alting står udi hans hænder, al din trang han kender. Gud skal alting mage, selv når du skal smage Dødens beske skål, da vil han det gøre, selv vil han dig føre til det rette mål. Lad den pagt kun stå ved magt, at du skal til graven drage? Gud skal sjælen tage. Gud skal alting mage, som den sorte drage mægtig overvandt, fører han end sine gennem kors og pine underlig iblandt, vær bered til strid og fred, til at give og at tage, Gud skal alting mage!
Authorship:
- by Hans Adolf Brorson (1694 - 1764), first published 1734
See other settings of this text.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]21. Har Haand du lagt paa Herrens Plov  [sung text not yet checked]
Har hånd du lagt på Herrens plov, da se dig ej tilbage! Se ej til verdens trylleskov og ej til Sodoms plage! Men pløj din fure, strø Guds sæd! Er jorden dig for tør, så græd! Vil gråden kvæle røsten, så tænk på gyldenhøsten! Men sker det end, du ser dig om, for vi er alle svage, på stand dit kald dog ihukom, gør ej et skridt tilbage! Tilbage vender livet ej, al krebs-gang er kun dødens vej; om hastværk fald dig bragte, så lær kun at gå sagte! Så fremad da i Jesu navn, trods stene og trods stokke! Og stands ej, om end luefavn dig byde stolte blokke! På gløder gå vi allen stund, hvad skin end har den falske grund; hvi ej engang i lue, hvor alt er klart til skue! Det er jo kun en liden stund, så er vort løb til ende, og døden er jo kun et blund, som vi fra søvnen kende, og hvilen, vi alt smagte her, vi ved, er mer end møjen værd; hvad da, når vi skal kvæde: Nu evig er vor glæde!
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872), first published 1836
See other settings of this text.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]22. Har nogen Lyst at kende  [sung text not yet checked]
Har nogen Lyst at kende i Livets Høst og Vaar Begyndelse og Ende paa et lyksaligt Aar, han lytte, hvor det lyder, det Navn, som Engle fryder, som er, hvad det betyder, en sikker Frelsehavn: Vor Herres Jesu Navn! Ja, hører alle Sjæle, som søge Bod for Savn! enhver som ret vil knæle i Jesu Kristi Navn, han gladelig befinder, for ham saa brat oprinder et Aar med Rosenkinder, med Smil, som Lykke spaa, med Øjne himmelblaa. Og Aaret, som begynder saa godt i Jesu Navn: Stat op, du arme Synder, og gak til Fredens Havn! det holder, hvad det lover, her vinder han, som vover, ej under, men langt over hvad han i Kvæld og Gry har drømt om Nytaarsny. Thi hvordan sig og vender i Løbet Vind og Blad, det Aar dig saligt ender i Lykkens Hovedstad, hvor Himlens Port ej Lukkes, hvor Livets Lys ej slukkes, hvor Glæden, som nu vugges, omstraaler som en Sol sin høje Dronningstol. Det volder ham, som raader i Himmel og på jord, opløser alle Gaader med Naadens Almagts-Ord: Den første og den sidste, som alting saa og vidste, som lod sit Hjærte briste, at det i mange smaa med Fryd kan evig slaa. Han fødtes i det lave, blev der og kistelagt, men i den dødes Have han blomstred op med Pragt; lyslevende han troner højt over alle Kroner, hvor evig lydt det toner: I Jesu Kristi Navn er Bod for alle Savn! Oprind da nu for mange lyksaligste blandt Aar! Kom, hilst af Englesange, med en lysalig Vaar! Guldlokket kom fra Østen med Glædens Væld i Røsten, med Rosenhaab om Høsten, med Bod for alle Savn i Jesu Kristi Navn!
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller23. Herren siger: Er I trætte  [sung text checked 1 time]
Herren siger: Er I trætte, falder Byrden eder svær, kommer til mig! Jeg kan lette, jeg vil lempe fjærn og nær; Hvile-Aaret er med mig til Verden baaret. Alle knæ sig her må bøje, ydmyg er jeg selv og spag, ned dog med mig fra det høje tog jeg Sjælens Hviledag; hele Livet Hviletid er dermed givet. Mildt er Aaget, jeg paalægger, saa det frit kan tages paa, Byrden, som til alle rækker, let er den som Fjer og Straa; thi med Pagten følger Aanden, følger Magten. Ja, med Aaget, som er Pagten om forsagelse og Tro, følger Aanden, Guddomsmagten, Himmelbrev paa Sjælero; Hvilen, Freden findes i Guds-Kærligheden. Jesus er den gode Hyrde, Menigheden er hans Hjord, Kærligheden er hans Byrde, Moderskød for Hvile-Aar; sødt de læres: Byrde hans til Hvile bæres. Gak da til den gode Hyrde, hver en syndig sjæl husvild! Under Navn af Aag og Byrde Hvile han dig byder til, Himmelfreden, Livet i Guds-Kærligheden. Skilt fra Løgn og Død og Mørke skilt er Sjælen fra Uro, lærer, midt i Verdens Ørke Livets træ kan frodig gro, inderst inde Livets Flod kan rolig rinde.
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller24. Herrens Røst er over Vandet  [sung text not yet checked]
Herrens Røst er over Vandet, Sjæle-Badet i Guds Ord, Vand og Aand har sammenblandet Himmel-Skaberen paa Jord: Han, som haver Alt at sige, Han har sagt: til Himmerige Fødes kun af Vand og Aand! Herrens Aand er over Vandet, Støv ei følge kan Hans Fart, Ordets Lyd og intet Andet Mærkes der af Himmel-Art; Men i Kuldet, som gienfødes, Kiødet med dets Lyster dødes, Aandens Frugt er Aandens Seigl! Herrens Ord er lagt til Vandet, Ordets Dyb er Sjælens Daab, Af den Røst fra Fædre-Landet Fødes Borgerskabets Haab; Saa af Vand og Aand tillige Indføds-Ret i Himmerige Døbte faae, som Ordet troe!
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872), no title, appears in Salme, no. 53
Go to the single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]25. Hvi vil du dig saa klage  [sung text checked 1 time]
Hvi vil du dig saa klage og jamre, kære Sjæl! dig selv med sorgen plage? tro dog din skaber vel! Slaa dig i ham til ro! han véd din Sag at vende til en lyksalig Ende ved Jesu Kristi Tro. Gud aldrig dem forlader i nogen Modgangstid, som kænder ham for Fader og slaar til ham al Lid; ser det end farligt ud, du tør ej ved at grue, du skal dog Frelse skue fra al Miskundheds Gud. Om alle Døre lukkes, hvor du vil spørge Vej, om alle Lys end slukkes, saa tab dog Modet ej! Kun ti og taal og bi! Vil Gud dig Hjælp tilskikke, da kan al Verden ikke dér gøre Hinder i. Midt ind i Fjendens Lejre gak dristig med Guds Fred! Den stærkeste maa sejre, det er din Helt, du véd. Om hele Helvede sig end imod dig sætter, det intet dog udretter, Guds Vilje dog maa ske. For alle Verdens Magter ej frygter Guds de smaa, alt, hvad de eftertragter, de sikkert skal opnaa: Guds Hjælp i alskens Nød, Guds Trøst i al den Kvide, de friste maa og lide – Guds Fred i Liv og Død.
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller26. Jeg fandt en Trøst  [sung text not yet checked]
Jeg fandt en Trøst, da Byrden tungest laa, mit vaade Blik et dejligt Billede saa; jeg spurgte Gud, hvi bøjer Korset ned? et svar jeg fik, det gav mig atter Fred. Dit Kors, det er et Favntag jo saa ømt, et Favntag, hvorom Verden ej har drømt; det varsler om, du hviler i min Favn, det vidner om, du vandt et Barnenavn. Et Favntag, ja, nu skuer jeg det grant, et Favntag Barnet hos sin Fader fandt; naar han den spæde trykker til sin Barm, da hviler Barnet i sin Faders Arm. Da kan det ske, den stærke Kærlighed omfavner fastere, end selv den ved, og Barnet ømmer sig og græder smaat, skønt Kærligheden mente det saa godt. Ja, jeg er svag, derfor jeg fældte Graad, da Korset saared med sin stærke Braad; mit Kød gør ondt, men Aanden takker til, at du, min Frelser, saa mig favne vil. Saa vil jeg ligge rolig ved dit Bryst og lulle Hjærtet ind ved denne Trøst, du elsker mig, derfor du favner fast, det er min Trøst, om end mit Hjærte brast. Men jeg er svag, min Sjæl er syg og mat, ræk Livets Roser mig i Smærtens Nat, og skal mig Korset atter bøje ned, lad mig dog føle, det er Kærlighed.
Authorship:
- by Schøller Parelius Vilhelm Birkedal (1809 - 1892)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller27. Jeg raaber fast, o Herre  [sung text checked 1 time]
Jeg raaber fast, o Herre, af Dybsens Nød til dig, du vil mig naadig være og gerne frelse mig; dit Øre du nedbøje, naar jeg min Bøn frembær, og mærk udaf det høje, hvad min Begæring er! Ak, hvis du Agt vil give paa Synden, vi begaa, mens vi er her i Live, hvo kan for dig bestaa! Men hver, som det begærer, ham har du Gunst betet, thi elsker man og ærer din milde Majestæt. Tænk paamig i det Rige for Korsets haarde Død! Dit ord, som ej kan svige det er min Trøst i Nød! Af længsel Hjærtet trænges til dig med stor Attraa, fast mer end Vægtren længes, at Dagen komme maa. Guds Folk sig trygt forlade paa hans Barmhjertighed og på hans store Naade, som han saa mangeled hen over dem udøser den fromme Herre Gud, idet han dennem løser af Synd og Sorrig ud!
28. Jeg ved et lille Himmerig  [sung text checked 1 time]
Jeg ved et lille Himmerig, det er saa let at finde, hvor Tro og Daab ej fuldelig gik Hjærterne af Minde! Der han, om Hvem Guds Engle sang, er selv i Kraft til Stede, dér synger højt, som Fugl i Vang, Guds Børneflok med Glæde! Dér hører vi Guds eget Ord, men ej med Tordenstæmme: en sagte Lyd, med Guddomsspor, i Hjærtet vi fornemme! Det er Gud-Faders Julebud, til alle smaa her nede, om Sønnen Hans, den lille Gud, i Krybben at tilbede. Aands-Krybben er den gode Jord, som aabner sig for Glæden, déri det barnlige Gudsord sig lægger ned som Sæden. Da lytter vi med Liv og Lyst, hvor der af Hjærtet tales, når Herren ved son Tjæners Røst lyslevende afmales. Det lifligt er at høre paa, hvordan Guds Søn i Støvet, som spæd en Gang i Krybben laa, fuldførte Levnedsløbet. Det himmelsk er at høre paa, at han, som dyrt os købte, guddommelig vil vandre saa i alle sine døbte. Han kalder Tro sin Moder sød, hun kænder ham paa Røsten, og føler dybt i Liv og Død, hos ham er Himmeltrøsten. Ved hvert et Helteskridt paa Jord han hvisker til sin Amme: Ja, Moder, naar jag bliver stor, jeg gøre vil det samme. Kun naar paa korset brydes ud: Hvi vil mig Gud undfalde! Han hvisker: Lovet være Gud, det en Gang var for alle! Og naar det lyder: Han opstod, og Fængslet tog han fangen, den lille hvisker: Moder god, istem nu Sejerssangen! Gid i det lille Himmerig Guds Ord os saa husvale, til i det store klarer sig Gudsaandens Billedtale.
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller29. Kortsets Tegn og Korsets Ord  [sung text not yet checked]
Korsets Tegn og Korsets Ord Anstødsstenen er paa Jord, over alt, hvor opad stævnes, over alt, hvor Jesus nævnes som den levende Guds Søn. Korsets Tegn, naar det er tyst, drages tit vel aabenlyst, ikke blot med Fingre kolde, men af Koglere og Trolde, mens de mumler: ”hid og did!” Men, med Korsets Ord i Pagt, Korsets Tegn med Englevagt er en torn i Verdens Øje, er en Bavn paa Sions Høje, men paa Verdens Sprog en Brand. Korsets Tegn og Korsets Ord ved Vor Herres Bad og Bord er det Kors, som alle Dage Herrens Følge maa optage, bære i sin Frelsers Navn. Bar vi pine, bar vi Død og al Verden med sin Nød, men ej Korsets Tegn og Tale, opad Bjærge, ned i Dale: Korset var vor Anstødssten. Derfor i hver Himmelegn Herrens Aand gør Korsets Tegn for vort Hjærte og vor Hjærne, gør det til en Morgenstjærne for Vor Herres klare Dag. Derfor straaler som en Sol over Aandens Talerstol Korsets Ord med Liv og Varme, favner os med Straalearme i Vor Herres Jesu Navn.
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller30. Luk Øjne op al Kristenhed  [sung text checked 1 time]
Luk Øine op, al Kristenhed! See hist, hvor Fuglen synger, sig Bakke op og Bakke ned end Kirkestien slynger! Den snor sig over Mark og Eng, imellem Korn og Blommer, forbi saa mangen Fugleseng i Vaar og tidlig Sommer Luk Øren op, al Kristenhed! og hør, at Guddoms-Manden med Liv og Lys og Himlens Fred, er og hos os opstanden! her Aand og Liv er end hans Ord, her vendes Sorg til Glæde, og grant det mærkes ved hans Bord, at han er selv til Stede. Ja i vort Hjerte og vor Mund er livets Ord det søde, som i en Paaske-Morgenstund, opstaaet fra de Døde. Derfor udbrød en Morgensang fra Hjærterne, som brændte, da Jesus mødte os i Vang og Himmel-Lyset tændte. Lad os med Sang da haste hjem til hans Apostles Dage, og med dem i Jerusalem Velsignelsen modtage!
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller31. Maria sad på Hø og Strå  [sung text checked 1 time]
Maria sad på Hø og Straa i Stald ved Nattetide, i Krybben Jesusbarnet laa i Svøb med Fagter blide. En Engel kom med Krone paa, den var af Guld det røde, deri saa mange Sole smaa man funkle saa og gløde! Som Bøg i Skov han raged op, som Pilen rank til skue, hans Vinger gik fra Taa til Top, som Lyn i Lyn, i Bue! Saadan med ét den Engel stod for Hyrderne i Vange, da gyste det i deres Blod, de blev saa grumme bange! ”Vær aldrig bange”, sagde han, ”og I maa ikke græde! Jeg kommer fra det skjulte Land Med Julesang og Glæde! ”Jeg kommer fra Guds Paradis med Sang til Folkemunde! Guds Søn er født paa Barnevis til Frelser fra det onde! ”Det Jesusbarn, i Krybben lagt, i Betlehem I finde, han vil med eder gaa i Pagt, saa Himmerig I Vinde!” Og der kom Barneengle smaa, som Stjærnene saa mange, med Kroner og med Vinger paa, med klare Julesange! Til Dagskær og til Morgengry de sang paa Hyrdemaalet, de sang i Kor, de sang i Sky, af Himmelglans omstraalet: "Nu Ære være Himlens Gud, Som troner i det Høie! Paa Jorden Fred! med Julebud sig Mennesker fornøje! ”Halleluja, Halleluja, For Frelseren den Spæde!” Saa lød det alle Vegne fra, til evig Juleglæde! Med det Halleluja i Mund de Hyrder allesammen gik i den Jule-Morgenstund til Betlehem med Gammen. De kom og fandt paa Hø og Straa Maria Kongemoder og fandt i Krybben, hvor han laa Guds egen Søn, vor Broder. De takked Gud af Hjærtensgrund, og det med Fryd og Gammen, det gør med dem i allen stund vi kristne alle sammen.
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller32. Min Jesus lad mit Hjerte faa  [sung text checked 1 time]
Min Jesus, lad mit hjerte få en sådan smag på dig, at nat og dag du være må min sjæl umistelig! Da bliver nådens tid og stund mig sød og lystelig, thi du mig kysser med din mund og tager hjem til dig! Mit hjerte i den grav, du lå, som opstod hvid og rød, lad, når det aftner, hvile få og smile ad sin død! Før så mig arme synder hjem med din retfærdighed til dit det ny Jerusalem, til al din herlighed!
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872), written 1846 [an adaptation]
Based on:
- a text in Danish (Dansk) by Biørn Christian Lund , written 1764 [text unavailable]
See other settings of this text.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]33. Når jeg betænker Tid og Stund  [sung text checked 1 time]
Når jeg betænker Tid og Stund, da jeg skal heden fare, min Sjæl sig fryder mangelund, som Fugl ved Dagen klare; o Dag saa blid, da al min Strid skal faa en salig ende! Til Glæden sød i Jesu skød jeg gaar fra min Elende. Eja, min Sjæl, vær frisk og bold, glæd dig i Krist, din Herre! thi Døden, som var Syndens Sold, dig nu skal Frelse være; Straf var den før, nu er den Dør og Gang til Himmerige, nu er min Død en Søvn saa sød, al sorg med den maa vige. Spørg ej, hvor du skal komme hen, naar du herfra skal vige, dig favner trygt en fuld tro Ven, som kan dig aldrig svige: Guds egen Søn gør for dig bøn, at du skal hos ham blive, sin Fred og Ro i Himmelbo han også dig vil give! Et Sovekammer er min Grav, mit legem dér skal hvile, paa Dommedag staa op deraf, derpaa jeg ej tør tvi’le; mit Støv, gak ned og hvil i Fred, det onde lad henfare! Luk Døren til; naar Gud det vil, du skuer Dagen klare! Eja, saa dør jeg gladelig og frygter ingen Vaade, mit Liv er Kristus visselig, og Døden mig en Baade; dør jeg end her, jeg lever dér, hvor Livet ret begynder, hvor Englekor med Glæde stor Guds Salighed forkynder!
34. Nu Sol i Øst oprinder mild  [sung text checked 1 time]
Nu Sol i Øst oprinder mild, min Sjæl til Gud dig skynd, bed, han i Dag dig Frelse vil fra Skade, Skam og Synd. Vor Tunge staa han naadig bi, den fly fra Løgn og Tvist, vort Øje frelse han og fri fra Fjendens Argelist! Han rense ud vort Hjerte godt i hver en lønlig Vraa, at Kødets Lyst i stort og småt ej magt skal med os faa! Saa vi, naar Dagen svinder hen for Nattens Skygge bred, maa synge glad Guds Pris igen og tage mod hans Fred.
Authorship:
- by Carl Joakim Brandt (1817 - 1889)
See other settings of this text.
Researcher for this page: Leif Møller35. O, havde jeg dog tusind Tunger  [sung text checked 1 time]
O, havde jeg dog tusind Tunger og alle Toners bedste Klang, hvor skulde Sjælens Lyst og Hunger til Gud at prise denne Gang; oprette sig et Paradis og mætte sig i Herrens Pris! Bevæges alle grønne Skove, lad høre hvert et Blad, din Lyd, og hjælper mig min Gud at love slaar sammen højt til Sang og Fryd! I Blomster, bøjer eders Pragt, at ære med mig Herrens Magt! Hid al den Del, som sig kan røre og drager Aande i sit Bryst, hid, hjælper mig min Tak fremføre og laaner mig enhver sin Røst til at ophøje Naadens Værk som har omringet mig saa stærk! Jeg har i mine Levedage haft mange store Prøver paa, at Gud i baade Fryd og Plage har ført mig; jeg bekende maa, han altid mig ved Haanden fik, naar Vandene til Sjælen gik. Bort baade Verdens Lyst og Smerte! I skal ej trykke mer mit Sind, til Himlen svinger sig mit Hjerte fra eder bort til Tronen ind; al Pris og Ære være dig, trofaste Gud i Himmerig! Din Godhed skal min Sjæl kundgøre til Livets allersidste stund, ja, naar min Tunge ej kan røre sig mere i min svage Mund, at prise dig, som den var van, da stemmer jeg med Sukke an! Den ringe Tak jeg her kan give, forsmaa den ej, min Sjæleskat! i Himlen skal det bedre blive, naar jeg faar Engletonen fat! i høje Kor jeg synger da det evige Halleluja.
Authorship:
- by Hans Adolf Brorson (1694 - 1764)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller36. O Helligaand! Mit Hjerte  [sung text not yet checked]
O Hellig Aand! mit Hierte Den Stad saa haardt attraaer, Det søde Hiem, Jerusalem, 5Hvor al min Nød og Smerte Sit Pas og Afskeed faaer. O Hellig Aand &c. &c. O Hellig Aand! mit Hierte Den Stad saa haardt attraaer. Men ach! de Fare-Vande. Hvor kand jeg finde Spor, 10Blant blinde Skiær, Mod Strøm og Vær, Til Fryde-Borg at lande? Jeg skal, jeg er derfor. Men ach! de Fare-Vande. Hvor kand jeg finde Spor. 15Befæst mig dog de Tanker: Jeg snart i Himlen staaer. Giør Troen kiek Mod Bølgens Skræk, Hold selv ved Roer og Anker, 20Du veed, hvad jeg formaaer! 15Befæst mig dog de Tanker: Jeg snart i Himlen staaer.
Authorship:
- by Hans Adolf Brorson (1694 - 1764), "O Hellig Aand! mit Hierte"
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller37. O hør os Herre for din Død  [sung text checked 1 time]
O hør os, Herre, for din Død! O Jesus! hjælp os I vor Nød, du selv os styr’ og raade! Vor Agt du véd, o hør vor Røst, send fra din Højhed Lys og Trøst, for vi er stedt i Vaade. Udsend den Aand, som al Ting véd, hvis Liv og Lyst er Kærlighed! vor Tunge han opgløde, saa sandt og sødt vi sjunge om, hvad nyt med dig til Verden kom, saa nyt som Liv af Døde! Ja, Guddoms-Sol, fuld stærk og blid! o skin nu klar i Naadens Tid, gør lang din Aften-Røde! Lad blomstre op din Kirkegaard, mens Fuglen sjunger som i Vaar din Pris med Toner søde. Ja, sig nu i din Faders Favn: Min Fader! herliggør mit Navn, hvor smaa end for mig græde; saa det kan spørges vidt og bredt: Mit Aag er godt, min Byrde let, min Fred er salig Glæde! O, da skal mangt et Øje lukt sigaabne brat og tindre smukt, helbredet af din Aande, og mangen falmet Rosen-Kind og mangt forvildet Barne-Sind faa Bod for Brøst og Vaande! Og for de smaa, som græd i Løn, for de saa ej Guds kære Søn, den Gang han var til Skue, fra dem skal lyde højt i Sky, Halleluja med Tunger ny, at sprænge Himlens Bue!
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller38. O Kristelighed  [sung text not yet checked]
O kristelighed! du skænker vort hjerte, hvad verden ej véd, hvad svagt vi kun skimte, mens øjet er blåt, det lever dog i os, det føle vi godt, mit land, siger Herren, er himmel og jord, hvor kærlighed bor! Lyksalige lod, at leve, hvor døden har mistet sin brod, hvor alt, hvad som blegned, opblomstrer på ny, hvor alt, hvad der segned, opfarer i sky, hvor kærlighed vokser som dagen i vår, med roser i hår! Livsalige land, hvor glasset ej rinder med gråd eller sand hvor blomsten ej visner, hvor fuglen ej dør, hvor lykken er skinnende klar, men ej skør, hvor dyrt ikke købes til krone på bår de snehvide hår! 0 vidunder-tro! du slår over dybet din gyngende bro, som isgangen trodser i brusende strand, fra dødningehjem til de levendes land, bo lavere hos os, det huger dig bedst, du højbårne gæst! Letvingede håb! gudbroder, nyfødt i den hellige dåb! o, lån os den fjederham, ånden dig gav, så tit vi kan flyve til landet bag hav, hvor evigheds sol skinner klart allen stund på saligheds grund! O kærlighed selv ! du rolige kilde for kræfternes elv! du fylder med Frelserens gavmilde ord velsignelsens kalk på det kristne Guds-bord o, vær du vor livdrik på jorden og bliv vort evige liv! O kærligheds ånd! det evige liv i fuldkommenheds bånd! o, smelt du vort hjerte ved højaltrets ild, og klar du jordklimpen i solglansen mild, saa glade vi føle, os skabes i bryst de levendes lyst!
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872), first published 1824
See other settings of this text.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]39. Op al den Ting, som Gud har gjort  [sung text not yet checked]
Op! all den ting, som Gud har giort, Hans herlighed at prise, Det mindste hand har skabt, er stort, Og kand hans magt bevise. Gik alle konger frem i rad, I deres magt og vælde, De mægted' ey det mindste blad, At sætte paa en nælde. Ja! alle englers store kraft, Som Himle-Scepter føre, Har ingen tiid den evne haft Det mindste støv at giøre. Det mindste græs jeg undrer paa, I skove og i dale, Hvor skulde jeg den viisdom faae, Om det kun ret at tale? Hvad vil jeg da begynde, naar Jeg lidet giennemkiger, Hvor mange folk der gik og gaaer, I alle verdens riger. Hvad skal jeg sige, naar jeg seer, At alle skove vrimle, De mange fugle-spring, der skeer Op under herrens himle? Hvad skal jeg sige, naar jeg gaar Blant blomsterne i enge, Naar fugle-sangen sammen slaaer Som tusind harpe-strenge? Hvad skal jeg sige, naar mit sind I havets dybe grunde Kun dog saa lit kand kige ind, Og seer saa mange munde? Hvad skal jeg sige, naar jeg vil, Saa høyt jeg kand opkige, Og vende alle tanker til Det blanke solens rige? Hvad skal jeg sige, naar jeg seer, Hvor stierne-flokken blinker, Hvor mildt enhver imod mig leer, Og op til himlen vinker? Hvad skal jeg sige, naar jeg op Til Gud i aanden farer! Og seer den store kiempe-trop Af blide engle-skarer? Hvad skal jeg sige? mine ord Vil ikke meget sige; O Gud! hvad er din viisdom stoer; Din godhed, kraft og rige; Alt det, som haver aande, skal Vor skabere begegne, Hans lov skal fylde bierg og dal, Og alle verdens egne. O! priser Gud paa denne jord, Hver som har sands og tunge, Og all den deel, i himlen boer, Vor skabers lov skal siunge. Slaaer alle folk paa denne jord Med fryde-tone sammen, Halleluja! vor Gud er stoer Og himlen svare amen.
Authorship:
- by Hans Adolf Brorson (1694 - 1764), "Op! all den ting, som Gud har giort"
See other settings of this text.
Researcher for this page: Leif Møller40. O sad jeg som Maria sad  [sung text not yet checked]
O, sad jeg som Maria sad, med troens blikk så barneglad op i min Frelsers øie! Sad så ved morgen og ved kveld, inddrak hans ord med tørstig sjæl,- jeg glemte al min møie! Var det min bedste morgendrik, var det, når jeg til hvile gik, min dug og aftensvale, da lærte jeg vel mer og mer, om al min trang, min sjæls begær, med Frelser min at tale. Da blev det vel og mere let at vandre glad og virke ret, da blev mig visdom givet, da kjærlighed i hjertens grund og lovsangstoner i min mund udsprang til lyst for livet! Her er jeg, Herre, hjertensven! tal Du! så taler jeg igjen, skjønt jeg er lav og ringe, men Du almægtig, høi og stor! jeg giver Dig dit eget ord, selv kan jeg intet bringe. Du siger, jeg har barnekår evindelig hos Fader vor, Du selv det til mig kjøbte! Du siger, at din egen ånd udløser mig af dødens bånd, til livet han mig døbte! Livsaligt ord er i din mund! livsalig er hver stille stund hos Dig på barnesæde! der får vi mod, der får vi lyst udi dit navn og ved dit bryst til "fader vor" at bede! Han giver, hvad vi beder om, selv mig så fattig og så tom, han rigdom vil forunde; ja give nyt Mariasind ved syn faderhjertet ind og livets ord i munde.
Authorship:
- by Marie Wexelsen (1832 - 1911)
Go to the single-text view
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]41. Op, I Kristne ruster Eder  [sung text checked 1 time]
Op, I Kristne ruster Eder! Kristi Kæmper ud paa Vagt, Fjenden sig til Strid bereder og udbyder al sin Magt. Op enhver! drager Sværd! Helved trodser Himlens Hær! Følger eders Fyrste efter, stoler paa hans stærke Arm. Satan bruger alle Kræfter, fnyser nu i al sin Harm, for os gaar, med os staar Helten dog, som alt formaar. Kristi blodbestænkte Fane fører frisk i Striden ind, og den daglig’ Kæmpevane giver Kraft i Sjæl og Sind, hvert et saar gør dig haard, at du altid Sejren faar. Dette haver sandt befundet alle Helgens kække Mod, som har kæmpet ud og vundet styrkede i Lammets Blod, skulde vi da gaa fri, alle Kristnes Kamp forbi? Mangen vel har Trang i Livet og dog ingen Frihed faar, hvo sig Gud ej helt har givet, stille hen i Angest gaar; Kød og Blod under Fod! saa faar Kæmpen Lyst og Mod! Op, i Jesu Navn at vinde, vis er Sejren, Glæden stor, om vor Pande vil vi binde Vidnesbyrdets faste Ord, lad det gaa, som det maa! Ordet evigt skal bestaa! Er vort Liv i Gud forborgen, smuldrer Støv i Graven hen, paa den store Paaskemorgen Sol for os staar op igen viser grant, det er sandt, Jesus Døden overvandt! Da skal Kristi Hær optræde, om hans Trone stille sig, Livets Krone, Lysets Klæde gør os da vor Frelser lig, Sejrens Sang, Harpens Klang varer evig, tænk en Gang!
Authorship:
- by Hans Adolf Brorson (1694 - 1764)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller42. Paa alle dine Veje  [sung text checked 1 time]
Paa alle dine Veje, hvor sort det end ser ud, gak rolig til dit Leje og stol paa Himlens Gud! han, som kan Sky og Vinde og Bølgen vise Vej, han vil en Udvej finde for dig, som glipper ej. Vel giver han sig Stunder, den ene vise Gud, før han med et Vidunder af Nød dig hjælper ud; men ser han kun du bier paa ham med Tro og Håb, og raaber, skønt han tier, da hører han dit raab. Derfor paa ham du lide! Hos ham ej findes Svig; kast al din Sorg og Kvide paa ham taalmodelig! Da skal du se og kænde, han er en Herre vis, som alt saa véd at vende, at han faar evig Pris. Ja, Fader i det høje, du alle Drotters Drot! det klart dig staar for Øje, hvad der til Gavns er godt, og som en Helt udretter med Kraft og Mod du alt, hvad du dig foresætter, hvorom det saa end gjaldt. Da sller størst var Nøden, du spared ej din Søn, for Syndere fra Døden at bane Udvej skøn; dermed paa Hjælp af Naade du sikkert Pant os gav, hvor grumt saa end mon fraade det vilde Verdenshav. Du Vej har alle steder, dig alt til Rede staar, og du i Lys dig klæder, det skinner, hvor du gaar; saa vidt som Stjærner tindre, kan dine Arme naa, trods hvem det vil forhindre, du hjælper dine smaa.
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller43. Som den gyldne Sol frembryder  [sung text not yet checked]
Som den gyldne sol frembryder gennem den kulsorte sky og sin stråleglans udskyder, så at mørk' og mulm må fly, så min Jesus af sin grav og det dybe dødsens hav opstod ærefuld af døde imod påske-morgenrøde! Tak, o store sejerherre, tak, o livsens himmelhelt, som ej døden kunne spærre i det helvedmørke telt! Tak fordi at op du stod og fik døden under fod! Ingen tunge kan den glæde med tilbørlig lov udkvæde. Jeg kan finde i mit hjerte, at min sjæl har trøst deraf, som kan lindre al min smerte, når jeg mindes kun din grav og betænker, hvor du lå udi dødens fæle vrå, og stod op med kraft og ære, hvad kan større glæde være! Ligger jeg på syndens veje, ligger jeg i armod ned, ligger jeg i sygdoms leje, ligger jeg i usselhed, ligger jeg fortrængt, forhadt og af verden slet forladt, skal jeg hus i graven tage, o, her er dog håb tilbage. Du for synden engang døde, dermed er min synd betalt. Armod, usselhed og møde, ja min sygdom bar du alt. Jeg ved dig oprejses skal, og af dødens dybe dal skal jeg hovedet oprette, al min nød kan det forlette. Synd og død og alle pile, som fra helved skydes kan, ligge brudte ved din hvile udi gravens mørke land. Dér begrov du dem og gav mig en sikker trøstestav, at ved din oprejsnings ære jeg skal sejerspalmer bære. Som Guds søn jeg dig nu kender og ser din almægtighed, din opstandelse indspænder, hvad jeg tror, og hvad jeg véd mig til salighed og håb, ja, min kristendommens dåb i din død er, som et billed', og opstandelse fremstillet. Du til livet mig skal vække ved din stor' oprejsnings kraft Lad kun jorden mig bedække, orme tære al min saft, ild og vand opsluge mig! Jeg dør i den tro til dig, at jeg skal til liv opstande ud af dødens grumme lande. Søde Jesus, giv mig nåde ved din gode helligånd, at jeg så min gang kan råde og vejledes ved din hånd, at jeg ej skal falde hen udi dødens svælg igen, hvoraf du mig éngang rykte, da du døden undertrykte! Tak for al din fødsels glæde, tak for dit det guddoms-ord, tak for dåbens hellig' væde, tak for nåden på dit bord, tak for dødens bitre ve, tak for din opstandelse, tak for Himlen, du har inde, dér skal jeg dig se og finde!
Authorship:
- by Thomas Kingo (1634 - 1703), first published 1689
See other settings of this text.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]44. Ton det, Himmel  [sung text checked 1 time]
Ton det, Himmel, syng det Jord: Gud, din Gavmildhed er stor, er rig som Kærligheden; derom vidner Sol og Regn under hver en Himmelegn paa Marken og paa Heden! Derfor er Guds Børnekuld, skønt ej rigt paa Sølv og Guld, dog gavmildt ej des mindre, giver mildt af, hvad de har, Haand som Mund dertil er snar, og deres Øjne tindre. Alle Jesu Kristi smaa ser for sig ham selv at staa ved Synet af hinanden, gør saa hvad de vilde gjort, om i Gaar ved Himlens Port de havde mødt Guds-Manden. Aldrig glæmmer de hans Ord: Alt hvad godt I gør paa Jord med Lyst mod en af disse, agter jeg som gjort mod mig, mindes det evindelig, gengælder det til visse. Som Gudfader Sol og Regn skænker i hver Himmelegn til onde og til gode, saa hans Børnekuld paa Jord deler ud i Jesu Spor, det gør vel til Mode.
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller45. Uforsagt, hvordan min Lykke  [sung text not yet checked]
Uforsagt, hvordan min lykke end i verden blive må, det er just det mesterstykke, som jeg daglig pønser på. - Når jeg kun i nåden står: uforsagt, ihvor det går. Uforsagt, når andre plager med bekymring deres sind, når jeg kun min Gud behager, går jeg rolig ud og ind. - Når jeg kun i nåden står: uforsagt, ihvor det går. Uforsagt, når andre skrækkes, frygter for den onde dag, med Guds nåde trygt jeg dækkes, ham befaler jeg min sag. - Når jeg kun i nåden står: uforsagt, ihvor det går. Uforsagt, når andre gruer for at dø, jeg gruer ej, jeg min krone hisset skuer, skulde jeg da grue? - Nej! - Når jeg kun i nåden står: uforsagt, ihvor det går. Søde Gud, lad mig din nåde altid have her! - Du må gerne for min lykke råde, når det hist mig vel må gå. - Når jeg kun i nåden står, uforsagt, ihvor det går!
Authorship:
- by Ambrosius Stub (1705 - 1758), first published c1755
See other settings of this text.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]46. Under Korset stod med Smerte  [sung text checked 1 time]
Under Korset stod med Smærte, stod med gennemboret Hjærte, Jesu Moder, dødningbleg! Solen sortned, da han daaned, sorte Hjærter ham forhaaned, Pine hans var dem en Leg. Kirken, med sit Moder-Hjærte, kænder bedst Marias Smærte, under Kors og Verdens Spot; men Ens Død for alles Brøde Galden nu dog kan forsøde, al Ting gjorde Jesus godt! Brist da aldrig, Moder-Hjærte! drukne kan du al din Smærte i din Frelsers Kærlighed! Hvad end Børnene maa lide, Guds enbaarne ved din Side, lyser over dem sin Fred! Freden til sin Moders Hjærte Jesus vandt ved Dødens Smærte, den er Kirkens Skat og Pris, for den Fred hans Kæmper stride, med den Fred hans Vidner lide, gaar med den til Paradis! Vær velsignet, Moder-Hjærte! vær velsignet, Moder-Smærte! vær velsignet, Kvinde-Bryst! I for Gud har fundet Naade, vandt, ved Kristi Korses Gaade, Hvad I savned: evig Trøst!
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller47. Utallige Blomster paa Jorderig gro  [sung text checked 1 time]
Utallige Blomster paa Jorderig gro men ingen mon dufte som Kærligheds Tro; i Ordet af Sandhed, som aldrig forgaar, fuld dybt sine Rødder den slaar; med Duft af hans Aand vor skaber den planted med egen Haand i Gudshaven. Utallige Fugle med Vingerne slaa, men ingen som Haabet kan Himmelen naa; til Troen det daled, som Duggen fra Sky, opstiger med Duften paa ny; Gud Fader i Løn gav Troen i Haabet sin egen Søn som en Brudgom. Utallige frugter mon vokse paa Træ, kun ét er Guldæblet i Paradis-Læ; og han, som Livskærnen dértil har i Favn, Guldæblet gav Kærligheds Navn; til ét det gør to og er af Gud Fader til Haab og Tro Brudegaven.
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller48. Verdens Børn har mangt et Sted  [sung text checked 1 time]
Verdens Børn har mangt et Sted, hvor de samle sig til Glæde, skulde da Guds Børn ej med samles her med Lyst at kvæde! Vil med sine Englehære Herren selv ej med os være! Jo, han er her, Himlens Glans straaler trindt om os her inde, Liv og Fred er Aandens Sans, Lyset vi i Jesus finde, Gud og Glæde rime sammen, Skygger kun er Verdens Gammen. Graad er Læbens første Lyd, græde maa vi, før vi tale, Herrens Ord om Himlens Fryd kan vor Sjæl dog sødt husvale; tit vi kom med Taarer sammen, skiltes ad med Fryd og Gammen. Vær da hos os, Frelser god! hvor vi beder, hvor vi sjunge, klar vort Blik og styrk vort Mod, glæd de gamle med de unge! Bedre da hver Dag vi lære: I dit Hus er godt at være.
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller49. Vor herre, han er en Konge stor  [sung text checked 1 time]
Vor herre, han er en Konge stor og troner i Himmerige, dog mellem de kristne smaa paa Jord usynlig han er tillige. Men vor Fader i det høje, han lever! Og kvaltes i Barnemund Guds Ord, da toges Guds Søn af Dage; men de, som gaar i Herodes’s Spor, dem møder da og hans Plage. Men vor Fader i det høje, han lever! Guds Engle endnu, saavel som før, gør alt, hvad ha vil beslutte, og laase man kan slet ingen Dør, saa de jo der ind kan smutte. Men vor Fader i det høje, han lever! Guds Engle, de stiger op o g ned, hvor Herren som helst er inde, hans Venner de bringer god Besked og skyder dem Raad i Sinde. Men vor Fader i det høje, han lever! Nu lystig og glad i Jesu Navn! vor Konge han er med Ære, og tjene maa alt de smaa til Gavn, hvis Broder han vilde være. Ti vor Fader i det høje, han lever!
Authorship:
- by Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 - 1872)
Go to the single-text view
Researcher for this page: Leif Møller