Fem sange for mezzosopran , opus 41

"Verden er grå!" Nei, verden er deilig,
sommernatten så lun og så lang.
"Somren er død!" Nei, nu er det sommer:
sommer i sindet og sol i min sang.
Og jeg har alverdens guld i min taske,
mynt i min lomme og vin på min flaske.
Og jeg har en hue med bånd og med rose
og fillet er både min sko og min hose.
Og jeg er konge i berget det blå
og du er et trold, du elendige grå.
Og jeg tør knipse dig op i din næse,
og jeg tør håne dig ret op i fjæset:
"Trold, har du blommer,
jasmin og viol,
sange om sommer,
digte om sol?"

Det glitrer i Morgenstunden
fra Sierra Nevadas sne,
høit over Middelhavet 
skyder dets glødende bræ.

Jeg kan ikke tro mine øine, 
jeg tror, at jeg ligger og drømmer,
men føler hvor blodet hidsigt 
sammen mod hjertet strømmer.

Jeg tror, at jeg ligger og drømmer 
det deiligste eventyr,
som svinder saasnart den triste 
høstmorgen gråner og gryr.

Aa Gud, lad mig altid drømme 
og lad det aldrig bli morgen.
Lad mig drømme bort hele livet 
og kviden og gråden og sorgen!

Hvorfor hyler de sorte hunde
på landeveiene?
Hvorfor lusker ulvene ilsomt
indover heiene?
Hvorfor sænker sig kvælden så kvælende
sort og stor?
Hvorfor blir det så underlig stille
over al jord?

Klokkerne klemter mod aftenstid,
kimer dagen til døde.
Det lyder så sælsomt i kvældens fred
udover egnens øde.

Langsomt åbner sig kirkens port,
der er så dystert derinde.
Da blegner løvet på alle trær,
og elven så taus mon rinde.

Der drar sig et langeligt, klagende hyl
ind gjennem skogens sale.
Da bæver hele den lyttende jord:
inat rider døden i dale. 

Det er Nat paa vide Vande,
langt fra Lande, langt fra Lande.
Valborgsnat så lys og skjær.
Lavt mod Nattehimlens Rande
ryger Dagens røde Brande
og om Verden, fjernt og nær,
tindrer tusind Stjernes Hær.

Nat henover vide Vande.

Naar de sidste røde sømme paa den dunkle himmel blegne,
trindt omkring mig alle vegne aftendrømme,
sære billedsynes tegne.
Og mens vesperklokken kimer med en fjern og sagt kalden,
ser jeg høit i stjernehallen seraphimer,
fra hvis himmel jeg er falden.