O jeg synker hen i Tanker Ved at see paa dine Lokker, Sødere end Vinens Ranker, Fuldere, end Skovens Klokker! Hvilke Anelser og Drømme I det Ringlende, det Vundne! I de slangesnoete Strømme! I det Løste, i det Bundne! Der kan Blikket henrykt famle, Sig fordybe, boltre, vugge — Der kan Digtekonsten samle Hvad den bruger af det Smukke, Og naar den har længe samlet Som en Bi af Blomsterkrukken Flyve langsomt til sin Celle, Tung af Sødme, skjønhedsdrukken.
Tre Digte af Emil Aarestrup , opus 6
by Orla Albert Vilhelm Rosenhoff (1845 - 1905)
1. Lokkerne  [sung text not yet checked]
Language: Danish (Dansk)
Text Authorship:
- by Emil Aarestrup (1800 - 1856), "Lokkerne"
Go to the general single-text view
Confirmed with Emil Aarestrup, Samlede Skrifter, red. af Hans Brix, bind 2, Kbh .: Dansk Sprog- og Litteraturselskab, C.A. Reitzels Boghandel, 1976, p.163
2. Grenenes Lyd
Language: Danish (Dansk)
"Hør! Hører du den lange, den smertelige Tone, halv Flejte-lyd og halv som et Suk i Træets Krone? Hør!" Ja, det er Klagen, røsten fra Grenene paa Stammen, der af en Luftning trykkes fortæt og pinligt sammen. Hun saae med Vemod paa mig, med tunge Blik; og lagde sin Haand paa Liljepanden, i det hun langsomt sagde: "Nej, det er to, som bøje med Magt sig mod hinanden, men klagende, haabløse, de kan ej naae hinanden!"
3. Henrykkelse  [sung text not yet checked]
Language: Danish (Dansk)
Du glade Fugl, som flyver! I høie Træer, som suse! Og I, Smådyr, som krybe Med eders Sneglehuse! Jeg kunde eder favne, Jeg kunde eder trykke Til Hjertet — så beruset, Så vild er jeg af Lykke. Ældgamle Eeg, som over Mit Hovede dig hælder, O, du vil glædes med mig, Du vil, når jeg fortæller — At hun igår, iaftes, Da tusind Stjerner brændte, Og Melkeveien lyste, Mig disse Roser sendte — Og at om Stilken viklet Var et Papir, en Strimmel — Så rød og gjennemsigtig Som denne Aftenhimmel.
Text Authorship:
- by Emil Aarestrup (1800 - 1856), "Henrykkelse"
See other settings of this text.
Available translations, adaptations or excerpts, and transliterations (if applicable):
- GER German (Deutsch) [singable] (Heidrun Beer) , "Entzücken", copyright © 2023, (re)printed on this website with kind permission
Modernized form of the text:
Du glade fugl, som flyver! I høje træer, som suse! og I, smådyr, som krybe med eders sneglehuse! Jeg kunne eder favne, jeg kunne eder trykke til hjertet – så beruset, så vild er jeg af lykke. Ældgamle eg, som over mit hovede dig hælder, o, du vil glædes med mig, du vil, når jeg fortæller: at hun igår, iaftes, da tusind stjerner brændte, og mælkevejen lyste, mig disse roser sendte; og at om stilken viklet var et papir, en strimmel — så rød og gennemsigtig som denne aftenhimmel.
