Jeg gik mig i Skoven saa eensom en Gang, Alle de smaa Fugle saa yndeligt sang, De havde ei andet at bestille; Der qvad Stillids, og der qvad Gjøg, Der slog høit i den hvislende Bøg En Irisk sin sittrende Trille. Da tænkte jeg paa Hende, som er ikke her, Da tænkte jeg paa Hende, mit Hjerte har kjær, Og jeg tænkte, det bedste jeg kunde; Og Alting omkring mig det tænkte som jeg, Den gamle Eeg og Granen, der brystede sig, Og alle smaa Fugle i Lunde. Og Alt vilde trøste mit længselsfulde Sind; Fortroligt mig hvisked den letsindige Vind De luneste Ting i mit Øre; Og Stæren mig sagde saa meget — meget Smukt, — Med Længslen de kunde dog ikke faae Bugt, Den lod, som den ei kunde høre. Saa vil jeg da længes med alle Blomster blaae, Saa vil jeg da sværme med alle Fugle smaa, Og sukke med de svævende Vinde; Saa vil jeg da vandre min eensomme Gang, Saa vil jeg indvie hvert Suk og hver Sang Og min inderlige Smerte til Hende!
Romancer med Accompagnement af Pianoforte
by Emma Sophie Amalie Zinn (1807 - 1851), as Frederik H. Palmer
1. Jeg gik mig i Skoven [sung text not yet checked]
Language: Danish (Dansk)
Text Authorship:
- by Christian Winther (1796 - 1876), "I Skoven"
See other settings of this text.
Confirmed with Christian Winther, Digtninger, C. A. Reitzel, Kbh., 1843, pages 57–58.
Modernized form of text:
Jeg gik mig i skoven så ensom en gang, alle de små fugle så yndeligt sang, de havde ej andet at bestille; dér kvad stillids, og der kvad gøg, der slog højt i den hvislende bøg en irisk sin sitrende trille. Da tænkte jeg på hende, som ikke er her, da tænkte jeg på hende, mit hjerte har kjær, og jeg tænkte, det bedste jeg kunne; og alting omkring mig det tænkte som jeg, den gamle eg og granen, der brystede sig, og alle små fugle i lunde. Og alt ville trøste mit længselsfulde sind; fortroligt mig hvisked den letsindige vind de luneste ting i mit øre; og stæren mig sagde så meget – meget smukt, – med længslen de kunne dog ikke få bugt, den lod, som den ej kunne høre. Så vil jeg da længes med alle blomster blå, så vil jeg da sværme med alle fugle små, og sukke med de svævende vinde; så vil jeg da vandre min ensomme gang, så vil jeg indvie hvert suk og hver sang og min inderlige smerte til hende!
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
2. Ynglingen [sung text not yet checked]
Language: Swedish (Svenska)
Vind, som mig smeker och lämnar, säg, vart din kosa du ämnar, skyndande, flyktig och snar, säg mig, var hamnar du, - var? Bölja, som gungar min julle, skulle jag följa dig, - skulle årorna lyda ditt drag, svara, var hamnade jag? Tankar, otaliga tankar, sägen, var kasten I ankar? Barn av en ädlare värld, ges det ett mål för er färd?
Text Authorship:
- by Johan Ludvig Runeberg (1804 - 1877), "Ynglingen", appears in Lyriska dikter I
See other settings of this text.
Available translations, adaptations or excerpts, and transliterations (if applicable):
- FRE French (Français) (Pierre Mathé) , "L'adolescent", copyright © 2013, (re)printed on this website with kind permission
- GER German (Deutsch) [singable] (Anonymous/Unidentified Artist) , "Der Jüngling"
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
3. Romance af „Dandserinden“ [sung text not yet checked]
Language: Danish (Dansk)
Ei [eensom er jeg]1, skjøndt jeg vandrer Alene og forladt; Et Lys, der ei sin Glands forandrer, Blev mig til Leder sat. Er her end Mulm og Nat, Fordunkler Mørket end det Fjerne, Jeg finder dog min klare Stjerne, Mit Hjertes rige Skat.
Text Authorship:
- by Frederik Paludan-Müller (1809 - 1876), no title, appears in Dandserinden, in 1. Sang, no. 65
See other settings of this text.
View original text (without footnotes)1 Hartmann: "er jeg eensom"; further changes may exist not shown above.
Researcher for this text: Emily Ezust [Administrator]
Total word count: 282