Saa standsed' og der den Blodets Strøm, 
Som før var vant at rinde. 
Saa dirred ogsaa de Nerver til Ro, 
Og Sandserne alle blev blinde. 
Og Hjertet, Hjernen virker ej mer, 
Du er kun Støv og livløst Ler. 
Lad længes, lad grædes med Evighedssavn, 
Der er kun en Støhob, en Daad og et Navn. 

 ...