Translation Singable translation by Hans Christian Bunkeflod (1761 - 1805)

Unsterblichkeit
Language: German (Deutsch) 
Er sprach's!  und hervor aus der Tief' und der Nacht 
Entsprangen die Ordnungen alle, 
Vom Wurme des Sumpfs bis zum ersten Äon, 
Vom Staube der Luft bis zur Sonne. 
Unendlichkeit schied 
Vom Raum sich und Zeit, 
Und von der Verwesung des Leben. 

O du, die sich in mir ein Leben begreift, 
Und staunt, dass sie ist; und sich ahndet: 
Du ahndest Unsterblichkeit, Seele!  Dein Traum 
Ist Lispel geheimern Erwachens. 
Nicht wirst du, mein Geist, 
Ein Hauch, der verweht, 
Dess leb' ich und sterb' ich!  verwehen.  

Wenn Erde zertrümmert und Sonne zerrinnt, 
Und Staub sich versammelt zu Staube, 
Unsterbliche, schwingst du dich über das Grab: 
Was Nacht war, wird Tag  --  und Erwachen! 
Was Nacht war wird Tag; 
Dem Schlummer vermählt 
Sich Nacht, das Erwachen dem Tage.  

Sieh auf!  Es entschwebet der Wagen des Lichts 
Mit seinen geflügelten Rossen 
Dem spähenden Blick ins Verborgne hinab, 
Von Wogen der Meere verschlungen: 
Am Morgen der Nacht 
Steigt purpurner auf 
Zur Veste die Fürstin des Tages. 

Confirmed with Heinrich Wilhelm von Gerstenberg, Sämmtliche poetische Schriften, dritter Theil, erste vollständige Ausgabe, Wien: F. A. Schräml, 1794, pages 185 - 186. Appears in Vermischte Gedichte.


Authorship

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive)

Settings in other languages, adaptations, or excerpts:


Researcher for this text: Melanie Trumbull

This text was added to the website: 2020-08-26
Line count: 28
Word count: 161

Den Herre, som dannede Himlen den blå
Language: Danish (Dansk)  after the German (Deutsch) 
Den Herre, som dannede Himlen den blå, 
Som plantede Stjerner deroppe, 
Som skabte de Dale, hvori vi mon gåe, 
Og Bjergenes kneisende Toppe, 
Os skjenkede han 
Vor Konge, vort Land, 
Tak være den Herre deroppe! 

Den Herre os Fader og Moder jo gav, 
Og Venner og Sødskende kjere, 
Tilsidst han os skjenker den rælige Grav, 
Og Himlenes evige Ære, 
Han haver os kjer, 
Vor Fader han er, 
Vor Tillid og Trøst skal han være. 

Frit tør jeg det sige, Gud lyver han på, 
Som taler om raslende Lænker, 
Med hvilke Gespenster om Natten omgåe 
At udføre Djevelens Rænker, 
Gud haver os kjer, 
Vor Fader han er, 
Kun Glæde og han os skjenker. 

Og hvis han vil straffe, er Lynildens Piil 
Hans Våben, og Torden hans Stemme, 
Er Havenes Strømme og Bjergenes Ild 
Tilrede, hans Hensigt at fremme, 
Met Helvedes Ånd 
Og Dødningers Hås;nd 
Han har os ej nødig at skremme. 

Nej mildeste Fader!  som Dagen er din,
Så er du og Midnattens Herre, 
Og aldrig i Verden du satte os ind 
For frygtsomme Trælle at være, 
Almægtig du er, 
Og haver os kjer! 
Vor Frygt skal ej krænke din Ære!

About the headline (FAQ)

Confirmed with Hans Christian Bunkeflod, Forsog til Viser for Spindeskolerne, fjerde og forøgede Oplag, Kjøbenhavn: J. F. Schultz, 1801, pages 29 - 30.


Authorship

Based on

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive)


Researcher for this text: Melanie Trumbull

This text was added to the website: 2020-08-26
Line count: 35
Word count: 190