by Thomas Thaarup (1749 - 1821)
Translation by Christian Levin Friedrich Sander (1756 - 1819)

Evas Skabelse
Language: Danish (Dansk) 
Naturen stod i yndig Orden,
Og Himlen smiilte til den ned,
Og hvad, som følte Liv på Jorden,
Det følste også Kjærlighed;
Kun han, som Herrens Billed dar,
Såe, at han stor, men ene var. 

Han såe det, og den Evighøje;
Han vinked!  see, da glider ned,
En rolig Søvn på Mandens Øje,
Ham skjules Jordens Herlighed;
Men, når han skuer den igjen,
Da seer han meer endnu end den.

Den unge Morgenrødes Vinger
I Østen bredes herlig ud,
Og al Naturens Hymne Klinger
Med hellig Lov til alles Gud;
Da Manden vågnede, og såe
Mandinden ved hans Side ståe.

Han strax sit Væsens Mage kjændte,
Og favnede med Skyldfri Arm, 
Et takfuldt Suk mod Himlen sendte,
Og trykte hende til sin Barm.
Den nu ej flere Önsker har;
Nu Eden først hans Eden var. 

Confirmed with Efterladte poetiske Skrifter, ed. by K. L. Rahbek, Kjøbenhavn: Schultziske Officin, 1822, pages 429 - 430. Appears in Blandede Sange.


Authorship

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive)

Settings in other languages, adaptations, or excerpts:


Researcher for this text: Melanie Trumbull

This text was added to the website: 2020-04-19
Line count: 24
Word count: 135

Evas Erschaffung
Language: German (Deutsch)  after the Danish (Dansk) 
Da stand die schöne Welt;  es streute 
Der Himmel lächelnd seinen Glanz: 
Und was des Lebens sich erfreute, 
Erfreute sich der Liebe ganz. 
Nur er, nach Gottes Bilde schön, 
Sah sich als Fürst, doch einsam stehn. 

Gott sah es auch, vom Thron hernieder, 
Er winkt, und seht!  ein Schlummer fällt 
Sanft auf des Mannes Augenlider; 
Ihm stirbt die wonnevolle Welt. 
Doch wenn sie ihm aufs neue lacht, 
So sieht er mehr, denn ihre Pracht,  

Der jungen Morgenröthe Schwingen 
Umwehn verjüngend Land und Meer; 
Und Dankbarkeit und Freude singen
Den Gott der Liebe rund umher. 
Dann hob der Mann den Blick, und sah 
Die holde Männin sich so nah. 

Er fand in ihr sein Bild und küßte 
Den ersten unentweihten Kuß; 
Und stiller Dank gen Himmel süßte 
Den ersten liebevollen Gruß. 
Da ward ihm Licht und Leben süß,  
Und Eden ihm im Paradieß.

Authorship

Based on

Musical settings (art songs, Lieder, mélodies, (etc.), choral pieces, and other vocal works set to this text), listed by composer (not necessarily exhaustive)


Research team for this text: Bertram Kottmann , Melanie Trumbull

This text was added to the website: 2020-04-19
Line count: 24
Word count: 142