Og gjöken, han hilser med friske slag
Goddag! Goddag! 
unner lövets tak, i den lyse luft 
som sittrer av sol og av blomster duft.
Goddag! Goddag!
Ja nu staar skogen i al sin glans
det er Sanktehans, 
kom ut hvert trœ er klædt
i sit sommerskrud den lyse bjerk
og den lune lind
Og kommer du langt, saa langt herind,
Og unner mit höie trœ,
da skal du al skogens deilighed se,
hvor duggen den glittrer som perlerne smaa, 
og mosen av blomster er fuld
og myggen er her ikke gusten og graa,
dens vinger er solstraale guld,
og himlen er lys,
og himlen er blaa
den lyseste himmel du saa.
Ja kom! Kom ut!