Og kan min Hu du ej forstaae, 
og undres paa min Færd, 
da spörg den liden Sangfugl graa, 
som flyver her og der.

Da spörg den, hvi den flyer af Land 
for Vintrens Slud og Sne, 
men vender hjem igjen paastand, 
flux Solen bli´er at see.

Den liden Smaafugl veed det ej, 
den har sin Vinge kjær; 
men mer dog Hjemmets Blomst i Mai 
og Hjemmets grönne Træer.

Saa jages jeg som Fugl i Höst 
helt ofte hid og did, 
men drages af min Længsels Lyst 
mod dig til hver en Tid.

Dog al min Hu i Höst og Vaar 
kun flyver dig imod, 
og som en Sangfugl om dig slaaer, 
saasnart du er mig god.